Er din gamle Spectrum eller Amiga en børneopsparing værd?
ComON har tidligere haft blikket rettet mod gamle Apple-computere og aldrende computerspil. Nu er tiden kommet til kostbar PC-historie. Vi har spurgt samler-entusiasten Lars H. Knudsen, om der er penge at hente i gamle pc’ere?
»De gamle maskiner er ikke meget værd – desværre – og bliver det nok heller ikke foreløbig. Ligesom med frimærker er det mest de begrænsede ”oplag” og meget specielle versioner, der har samlerinteresse. De andre får man nærmest smidt i nakken, hvis da ikke folk bare kører dem på lossepladsen,« forklarer Lars H. Knudsen, der selv er i besiddelse af en imponerende del af computer-historien hjemme i privaten.
Men selv om det meste pc-hardware ikke umiddelbart kan veksles til formuer, så skal man ifølge Lars H. Knudsen ikke opgive at få lidt penge for velholdt hardware. Han kan ligeledes se en stigende interesse for gammelt software, spil og styresystemer i velholdt emballage.
Tre mulige gevinster
En maskine med mange samleres interesse er vedligeholdte udgaver af Sinclair ZX80.
»Sinclair-maskinerne åbnede markedet. Det var der to ting, der gjorde. ZX80’eren var den første. Den anden var Commodore VIC-20. Sinclair ZX80 var godt nok en ringe computer. Den var pakket i et tyndt plastikkabinet, som næsten altid revnede. Men derfor er der ikke så mange tilbage i dag. Jeg har selv købt en på eBay for nogle år siden, hvor jeg gav 1200 kroner for den. De første udgaver kan godt blive lidt dyrere, og hvis man har den originale emballage, så kan man måske få et par tusinde for den. Til gengæld får du ZX81’eren smidt i nakken. Dem er der mange af,« forklarer Lars H. Knudsen.
En anden pensioneret computer med samler interesse er IBM PCjr (Junior).
»Det var jo forløberen for pc’en. Den havde blandt andet trådløst tastatur via infrarød overførsel. Den blev meget udbredt. Mange virksomheder sagde: ”Når det kommer fra IBM, så må det virke”. Jeg købte selv en dengang, hvor den kostede 55.000 kroner,« siger Lars H. Knudsen, der ikke kan få meget mere end et par hundrede kroner for den i dag. Kan man opstøve en dansk udgave, stiger prisen.
»Så er det lidt svære at finde de danske forsøg på pc’ere – for eksempel Piccolo og Piccoline. Sådan en vil jeg selv gerne have fat i. Det er jo et dansk stykke pc-historie,« siger pc-arkivaren.
En anden efterspurgt pc, som Lars H. Knudsen allerede har i samlingen, er Osborne-computeren. Osborne 1 eller efterfølgeren Osborne 2 er samleobjekter.
»Det interessante er, at Osborne var computer-journalist. Og han satte sig for, at det måtte være muligt at lave en business bærbar. Den har en grøn/sort skærm og så vejer den mere en symaskine, men alligevel blev den et kæmpehit. Min revisor havde selv en, som han slæbte med ud til kunder og brugte regneprogrammet Supercalc,« fortæller Lars H. Knudsen, der fik lov at arve maskinen.
I dag er han ikke sikker på, hvad den kan indbringe.
»Det er vist mere et spørgsmål, om at finde en samler, der mangler den i samlingen. Jeg vil tro, at den koster mellem 1500 og 2000 kroner. Igen kan det betyde meget, hvis man har en med danske tegn«.
Juveler?
Meget tyder på, at det kan være svært at score kassen på gammelt pc-historie. Hvad med tilbehør?
»I forhold til mus så skal du vist også over i prototyper, før det bliver sjovt. Jeg har godt nok selv en af Microsofts første mus i klar plast. Men det er vist også en mere liebhaver-ting. Pc-historien bærer jo præg af masseproduktion. Selv Teknisk Museum gider ikke tage i mod noget. Der findes en række specielle museer, men det er svært at afsætte meget af det her i Danmark. Så det er generelt et spørgsmål om at finde en samler,« siger Lars H. Knudsen.
Ifølge ham findes der ikke nogen hellig gral inden for pc-arkæologien, men et godt bud på en skat kan være Amstrads bærbare fra slut 80’erne.
Hvad er juvelen i din egen samling?
»Det må være en prototype på Commodore Amiga. Det er jo en rigtig interessant maskine, som faktisk kunne have være banebrydende på lige fod med Mac’en på grund af den grafiske brugerflade, men den endte med at blive en spillemaskine. Min prototype er lavet i sort stål, men tastaturet er skåret ud i træ. Den blev sendt til Danmark, så den kunne blive tilpasset Turbo Pascal,« siger Lars H. Knudsen.
