Det offentlige køber energieffektivt it-udstyr

Elsparefonden og SKI har lanceret en ny ordning, der skal sætte fokus på energieffektivt it-udstyr i det offentlige.

Et nyt samarbejde mellem Elsparefonden og SKI skal gøre det lettere for indkøbere i det offentlige at finde frem til de mest energieffektive produkter, når de køber ind. It-producenter og -leverandører kan nu sætte Elsparefondens logo ud for deres produkter i SKI's varekataloger, hvis deres produkter lever op til energikravene i Elsparefondens indkøbsvejledning.

»For at sænke elforbruget i det offentlige har vi indgået samarbejdet med SKI, som skal gøre det lettere for det offentlige at handle energieffektivt gennem SKI. I dag er alle statens institutioner forpligtet til at overholde Energistyrelsens cirkulære og dermed købe ind efter Elsparefondens indkøbsvejledning. Derfor tilbyder vi nu, at producenter og leverandører kan sætte Elsparefondens logo ud for deres energieffektive produkter i SKI´s varekataloger, så de offentlige indkøbere hurtigt kan finde markedets mest energieffektive produkter,« siger Christian Jarby, projektleder i Elsparefonden.

Det offentlige købte sidste år it-udstyr for over to milliarder kroner gennem SKI. Det er mere end halvdelen af det offentliges indkøb af it-udstyr. Ifølge Elsparefonden kan det offentlige spare helt op til 500 millioner kroner om året på elregningen, hvis der fremover bliver købt energieffektivt ind.

»Det offentlige vil i stigende grad efterspørge energieffektive produkter. Allerede i dag er alle statens institutioner forpligtet til at følge Elsparefondens indkøbsvejledning, når de køber ind. Samtidig håber vi, at mange kommuner og de nye regioner fremover vil bruge indkøbsvejledningen. Derfor vil der være et voksende behov for at synliggøre de energieffektive produkter,« siger Christian Jarby.

Dell og Apple er blandt de første, som benytter Elsparefondens logo i deres markedsføring gennem SKI's varekataloger.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S