Flere mobilforhandlere var mistænkt for kartelvirksomhed

Sagen om kartelvirksomhed blandt mobilforhandlere kunne have involveret flere selskaber, men bagmandspolitiet har kun sikre oplysninger om tre.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, kaldet Bagmandspolitiet, har valgt at rejse tiltale mod tre mobiltelefonforhandlere. Aircom Erhverv, Jokerprice og Telemobilia er sigtet for at have indgået fælles aftaler om prisen på fragt og på selve mobiltelefonerne.

Sagen har sit udspring i en række artikler bragt i ComONs søsterblad CRN i marts 2006.

Dengang kom det frem, at en række mobilfohandlere havde diskuteret prissætning via mail. Modtagerne af mailen var blandt andet Jokerprice, Aircom, Goblue, Proshop og Salgsbutikken.

Samtlige forhandlere nægtede at have indgået i priskartel. Konkurrencestyrelsen valgte dog at ransage en række af forhandlerne, og efterfølgende har Statsadvokaten videre undersøgt sagen.

»Der var flere virksomheder med i begyndelsen af sagen. Men vi tager de tre, hvor vi mener, der er grundlag for at rejse en tiltale,« forklarer Hans Jakob Folker, der er vicestatsadvokat hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet.

De tre forhandlerne, der nu er blevet sigtet har alle handlet med telefoner med abonnement.

»Det handler groft sagt om, at de tre efter vores opfattelse har koordineret deres fragt og salgspriser på mobilpriser.dk. Det er foregået i en kort periode mellem juli og oktober 2005,« fortæller Hans Jakob Folker.

Mobilpriser.dk er ikke direkte involveret i sagen, men de tre virksomheder har koordineret deres priser på prissammenligningssitet. Ifølge vicestatsadvokaten bliver der rejst sigtelse mod de direktører og ejere, der havde virksomhederne i den periode. Siden efterforskningen gik i gang har virksomhederne dog droppet onlinehandlen. Aircom Erhverv er under konkurs og Telemobilia og Jokerprice er ikke tilmeldt mobilpriser.dk i øjeblikket.

Hvis forhandlerne bliver dømt, står de til bødestraf. Statsadvokaten deler sager op i tre niveauer: Mindre alvorlige, alvorlige og meget alvorlige sager. Denne specifikke kartelsag bedømmes som mindre alvorlig og bødestraffen i sådanne sager ligger typisk under 400-500.000 kroner.

Aircoms ledelse er ikke uvant med bøder i den størrelse. Den sjællandske forhandler var i 2004 involveret i det, der blev dømt Danmarks største spamsag. Forhandleren havde bombarderet kunder med spam over faxen, og det blev takseret til en bøde på 400.000 kroner.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,