Google bygger dansk forhandler-kanal

Appspeople kaprer erhvervskunder til GoogleApps med løfter om store besparelser.

Samtidig med at Google-sælgere løber potentielle erhvervskunder på dørene, lokker søgegiganten nu med let og smertefri migrering af data direkte fra eksisterende Microsoft-systemer og over til GoogleApps.

Midt i marts lancerede Google i USA et »Migration for Microsoft«-værktøj, og dermed lægger Google nu op til åben krig om erhvervskundernes kontorløsninger.

På det danske marked har Google i godt et år arbejdet hårdt på at skaffe kunder til sin kontorpakke. Det sker enten direkte fra Googles eget salgsteam eller via en eksklusiv kreds af partnere, som mere eller mindre har specialiseret sig i at sælge Google-løsninger.

Hos det danske forhandlerhus Appspeople har man efter eget udsagn for nylig rundet 1.000 kunder, som nu benytter Google-platformen.

»Vi har i godt et år brugt telemarketing, og vi holder også møder ude hos mulige kunder, hvor vi giver vores bud på, hvordan it-behovet kan dækkes via GoogleApps,« siger direktør Mikkel Vibits, som anslår, at kunder kan nedsætte deres omkostninger med op til 75 procent i forhold til en eksisterende løsning.

Appspeople har i øjeblikket fem Google-certificerede sælgere, som arbejder direkte med at skaffe nye kunder.

Parallelt hermed arbejder Appspeople også med salgsleads, som Google stiller til rådighed. En af de kunder, som ifølge Mikkel Vibits er skaffet ad den kanal, er Berlingske Media, som for nylig annoncerede, at man gik over til Google.

Den danske chef for Google Enterprise, Jesper Ritsmer Stormholt, fortæller, at Google i halvandet år har arbejdet med et partnerprogram, som henvender sig til alle kundesegmenter på erhvervsmarkedet.

Han bekræfter, at Google udover salget via partnere også selv tager kontakt til mulige kunder. På den måde har Google opbygget, hvad han betegner som en »pæn base« af forhandlere.

»Vi har et mål om at komme til at tale med mange kunder. Det kan ske online, via telemarketing eller ved at vi møder dem ude i virksomhederne. Men det er en løbende aktivitet, som med tiden har gjort os mere synlige i markedet,« siger Jesper Ritsmer Stormholt, som dog ikke ønsker at fortælle om bemandingen af Googles salgsteam.

Microsoft: Flytning er en følsom sag

Hos Microsoft Danmark siger chefen for SMB-salget, Christian Ringheim, at man naturligvis følge med i, hvordan konkurrenten gebærder sig.

»Vi tager alle vores konkurrenter seriøst og vi har da også bemærket, at Google især i den lave ende af markedet rekrutterer forhandlere og tager fat i virksomhederne for at få dem over på GoogleApps,« siger han.

Christian Ringheim vurderer dog, at eksisterende Microsoft-kunder vil være varsomme med at migrere deres data til andre løsninger.

»Det er en følsom sag at flytte sin it-løsning på den måde,« som han udtryker det.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec