Danske studerende forbedrer robotstøvsuger

To danske ingeniør-studerende har videreudviklet robotstøvsugeren Roomba, så den rengør hurtigere og samtidig bruger mindre energi.

Robotstøvsugeren Roomba skal lette hverdagen i fremtidens ældreboliger. To studerende fra Ingeniørhøjskolen i Århus har videreudviklet den kendte robotstøvsuger så den bliver mere velegnet til ældre. Som et led i deres afgangsprojekt har de forbedret modeltypen Roomba 560 og blandt andet udviklet et mere effektivt børstehoved.

»Selvom det er en eksamensopgave, er det også en fantastisk arbejdsproces, for vi kan jo mærke værdien af vores arbejde. Vores version af en robotstøvsuger er ikke bare bedre til at gøre rent, den bruger også mindre energi, og så kan den programmeres til at arbejde selvom dens ejer ikke er hjemme, og det er da godt for de, der måske frygter at falde over den, når den støvsuger,« siger ingeniørstuderende Adem Ziyanak, der har forbedret robotten sammen med Benjamin Anders Olsen.

Ifølge de studerende kan den nye model opsamle 92,5 pct. af al skidt, hvor den oprindelige model kun opsamler 84,6 pct. Og hvis sugeeffekten øges fra 5 watt til 35 watt kan støvsugeren yderligere samle 97,5 pct. af skidtet. Det lyder umiddelbart som en dårlig ide at syvdoble energiforbruget, men den ekstra strøm kan hentes hjem igen, fordi robotten bliver hurtigere færdig.

»Selvom vi hæver robotstøvsugerens sugeeffekt, vil den ikke bruge mere energi, hvis vi samtidig får programmeret den til at køre mere planmæssigt. Den oprindelige model kører fx 15 gange over det samme sted i stedet for blot 1-2 gange. I en stue på fx 33 kvm. vil det kunne nedsætte rengøringstiden med 65 pct.,« siger Adem Ziyanak.

En anden ny funktion giver mulighed for at fjernstyre robotten og tjekke op på dens arbejde gennem et basis-modul i boligen, der f.eks. kan betjenes af plejepersonale og pårørende.

»De ældre skal ikke bekymre sig om at betjene basisstationen. Den er et hjælpemiddel for hjemmeplejen, eller pårørende, der vil tjekke op på om robot-støvsugeren nu også gør sit arbejde godt nok. Trænger den fx til at blive tømt for skidt? Hvornår har den sidst været i gang? Hvorhenne, og hvor længe?,« siger lektor Stefan Wagner fra Ingeniørhøjskolen.

Og der er i høj grad brug for ny teknologi i ældreplejen. Tal fra blandt andet Danmarks Statistik viser, at antallet af ældre på 65 år og derover i løbet af de næste 30 år vil stige med ca. 80 pct.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Genetec

    Fysisk sikkerhed må ikke være it-chefens blinde vinkel

    Digital robusthed handler ikke kun om firewalls. Det handler også om, hvem der kan gå direkte ind ad døren til serverrummet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S