Når virksomheder tilbyder aktieoptioner som en del af lønnen, kan de skabe loyalitet og incitament hos medarbejderne, men hvis der ikke er orden i sagerne, kan den form for aflønning skabe store problemer for både virksomhederne og deres ansatte.
»Det er vores indtryk, at aktieoptioner bliver brugt både i toppen og i bunden, og i bunden bliver det brugt i stedet for løn, så man slipper for at udbetale løn,« siger faglig sekretær i Prosa, Hanne Lykke.
Optioner skal kun være et supplement
Fagforeningerne er enige om, at optioner er en lottokupon, der skal være et supplement til den faste løn, og at medarbejdere altid skal sørge for at få en fast løn, der svarer til fagforeningernes lønanbefalinger.
»Vi advarer direkte mod at godtage optioner som en del af den faste løn, for kurserne kan være ugunstige, og hvis firmaet går konkurs, står man uden job og uden penge, fordi man ikke har fået anden løn end nogle værdiløse optioner,« siger Leif Dyrmose, der er formand for Ansatte Ingeniørers Råd i Ingeniørforeningen, IDA.
»Man skal overveje, at man altid får en risiko med i købet og tænke over, hvordan konsekvenserne er, hvis det går dårligt for firmaet. Hvis det er en del af lønnen skal man overveje, om man har lyst til at investere i virksomheden, for ellers får man jo sin løn i lottokuponer,« siger Hanne Lykke.
Masser af faldgruber
Foruden usikkerheden om virksomhedens finansielle status er der ifølge fagforeningerne også andre ting, man bør være opmærksom på.
»Hvis det ikke er et børsnoteret firma, skal man lave en aftale om både pris og betingelser for at sælge sine optioner, og man skal helst have en aftale om, at firmaet er forpligtet til at købe dem,« siger Hanne Lykke.
Hun understreger også, at det kan være et problem, hvis man har for mange, fordi man så i forbindelse med en konkurs kan blive medregnet som ejer og dermed mister sine rettigheder i for eksempel Lønmodtagernes Garantifond.
Modningstid
Ifølge loven kan medarbejdere fratages deres optioner, hvis de siger op. Og fordi der altid går et vist tidsrum, før optioner kan indløses, betyder det i realiteten, at man er bundet af udsigten til at kunne indløse en gevinst - og det kan være et problem.
»Det kan være, man får en ny chef, eller at virksomheden bliver opkøbt, og så kan alting være helt anderledes. Så kan det være, man pludselig bare er glad for at slippe væk,« siger Hanne Lykke og påpeger, at det bestemt ikke er en tænkt situation, at der i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse kan opstå uro i organisationen.
»Så hurtigt går det i it-branchen - det forekommer hele tiden, og det kommer som et lyn fra en klar himmel, og fordi der er en modningstid på optioner, betyder det reelt, at man mister dem, hvis man ikke har sikret sig,« siger hun.
»Med den nye lovgivning i Danmark, hvor man mister retten til optioner, hvis man selv siger op, skal man overveje, om man er sikker på, at man vil blive i sit job. Optioner har typisk en modningsperiode på tre til fire år, og i den periode vil man være bundet til sit job,« siger Leif Dyrmose og understreger, at det er et reelt problem for fleksibiliteten, hvis folk bliver bundet til deres jobs.
En statisk it-sektor
Hvis man ønsker at bevare sin mobilitet, kan man ifølge Hanne Lykke sagtens lave en aftale med virksomheden, om at man ikke får frataget sine optioner, selv om man siger op, og det mener hun ikke bare er en fordel for den enkelte.
»Set fra arbejdsgiversynsvinklen er bundetheden skidt, fordi utilfredse medarbejdere er uproduktive og dårlige for driften. Men derudover er det også skidt set fra et branchesynspunkt, fordi det er sundt med dynamik - det giver en meget bedre udvikling af virksomhederne, og det er skidt med regler, der hæmmer den slags,« siger Hanne Lykke.
Symptomatisk for forskellene mellem arbejdsgiversiden og medarbejdersiden i spørgsmålet om optioner mener IT-Brancheforeningen omvendt, at det slet ikke er en ulempe for branchen - tværtimod.
»Der er ingen tvivl om, at jeg ser det som noget, der er positivt for branchen, fordi man får den største værditilvækst, når medarbejderne bliver i jobbet i en vis periode,« siger administrerende direktør i IT-brancheforeningen, Jakob Lyngsø, og påpeger, at der efter hans opfattelse er brug for oplysning i de enkelte virksomheder, fordi der er forskel på de enkelte programmer.
Hos IT-Brancheforeningen ser man desuden også nogle generelle fordele ved at bruge optionsprogrammer.
»Der er en klar tendens til, at dem, der bruger aktieoptioner som en del af aflønningen, performer bedre end virksomheder, der ikke gør det,« siger Jakob Lyngsø.
