Aktieoptioner - den gyldne lænke

It-branchen har tradition for at bruge alternative aflønningsmetoder, men aktieoptioner kan både være en guldgrube og et værdiløst løfte om fremtidig indtjening. Det skriver IT-avisen ComON i dag.

Når virksomheder tilbyder aktieoptioner som en del af lønnen, kan de skabe loyalitet og incitament hos medarbejderne, men hvis der ikke er orden i sagerne, kan den form for aflønning skabe store problemer for både virksomhederne og deres ansatte.

»Det er vores indtryk, at aktieoptioner bliver brugt både i toppen og i bunden, og i bunden bliver det brugt i stedet for løn, så man slipper for at udbetale løn,« siger faglig sekretær i Prosa, Hanne Lykke.

Optioner skal kun være et supplement
Fagforeningerne er enige om, at optioner er en lottokupon, der skal være et supplement til den faste løn, og at medarbejdere altid skal sørge for at få en fast løn, der svarer til fagforeningernes lønanbefalinger.

»Vi advarer direkte mod at godtage optioner som en del af den faste løn, for kurserne kan være ugunstige, og hvis firmaet går konkurs, står man uden job og uden penge, fordi man ikke har fået anden løn end nogle værdiløse optioner,« siger Leif Dyrmose, der er formand for Ansatte Ingeniørers Råd i Ingeniørforeningen, IDA.

»Man skal overveje, at man altid får en risiko med i købet og tænke over, hvordan konsekvenserne er, hvis det går dårligt for firmaet. Hvis det er en del af lønnen skal man overveje, om man har lyst til at investere i virksomheden, for ellers får man jo sin løn i lottokuponer,« siger Hanne Lykke.

Masser af faldgruber
Foruden usikkerheden om virksomhedens finansielle status er der ifølge fagforeningerne også andre ting, man bør være opmærksom på.

»Hvis det ikke er et børsnoteret firma, skal man lave en aftale om både pris og betingelser for at sælge sine optioner, og man skal helst have en aftale om, at firmaet er forpligtet til at købe dem,« siger Hanne Lykke.

Hun understreger også, at det kan være et problem, hvis man har for mange, fordi man så i forbindelse med en konkurs kan blive medregnet som ejer og dermed mister sine rettigheder i for eksempel Lønmodtagernes Garantifond.

Modningstid
Ifølge loven kan medarbejdere fratages deres optioner, hvis de siger op. Og fordi der altid går et vist tidsrum, før optioner kan indløses, betyder det i realiteten, at man er bundet af udsigten til at kunne indløse en gevinst - og det kan være et problem.

»Det kan være, man får en ny chef, eller at virksomheden bliver opkøbt, og så kan alting være helt anderledes. Så kan det være, man pludselig bare er glad for at slippe væk,« siger Hanne Lykke og påpeger, at det bestemt ikke er en tænkt situation, at der i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse kan opstå uro i organisationen.

»Så hurtigt går det i it-branchen - det forekommer hele tiden, og det kommer som et lyn fra en klar himmel, og fordi der er en modningstid på optioner, betyder det reelt, at man mister dem, hvis man ikke har sikret sig,« siger hun.

»Med den nye lovgivning i Danmark, hvor man mister retten til optioner, hvis man selv siger op, skal man overveje, om man er sikker på, at man vil blive i sit job. Optioner har typisk en modningsperiode på tre til fire år, og i den periode vil man være bundet til sit job,« siger Leif Dyrmose og understreger, at det er et reelt problem for fleksibiliteten, hvis folk bliver bundet til deres jobs.

En statisk it-sektor
Hvis man ønsker at bevare sin mobilitet, kan man ifølge Hanne Lykke sagtens lave en aftale med virksomheden, om at man ikke får frataget sine optioner, selv om man siger op, og det mener hun ikke bare er en fordel for den enkelte.

»Set fra arbejdsgiversynsvinklen er bundetheden skidt, fordi utilfredse medarbejdere er uproduktive og dårlige for driften. Men derudover er det også skidt set fra et branchesynspunkt, fordi det er sundt med dynamik - det giver en meget bedre udvikling af virksomhederne, og det er skidt med regler, der hæmmer den slags,« siger Hanne Lykke.

Symptomatisk for forskellene mellem arbejdsgiversiden og medarbejdersiden i spørgsmålet om optioner mener IT-Brancheforeningen omvendt, at det slet ikke er en ulempe for branchen - tværtimod.

»Der er ingen tvivl om, at jeg ser det som noget, der er positivt for branchen, fordi man får den største værditilvækst, når medarbejderne bliver i jobbet i en vis periode,« siger administrerende direktør i IT-brancheforeningen, Jakob Lyngsø, og påpeger, at der efter hans opfattelse er brug for oplysning i de enkelte virksomheder, fordi der er forskel på de enkelte programmer.

Hos IT-Brancheforeningen ser man desuden også nogle generelle fordele ved at bruge optionsprogrammer.

»Der er en klar tendens til, at dem, der bruger aktieoptioner som en del af aflønningen, performer bedre end virksomheder, der ikke gør det,« siger Jakob Lyngsø.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Midtjylland

Politiets Efterretningstjeneste

DevOps engineer til dataanalyse i PET

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Tech Lead til klientområdet i PET

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Jysk IT

Sikkerhed skal være en del af driften

Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

Brian Davidsen

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

Henrik Fugmann

T-Systems