Syddanske it-firmaer ser lyst på fremtiden

Der er optimisme hos de syddanske it-virksomheder, men det er stadig svært at tiltrække it-folk til regionen.

Artikel top billede

En ny undersøgelse viser at der er stor optimisme blandt it-virksomhederne i Syddanmark. 81 pct. af it-virksomhederne i regionen forventer at de får fremgang i 2011. 13 pct. forventer samme situation som i 2010, mens 6 pct. af it-virksomhederne forventer tilbagegang.

Det er IT-Forum Syddanmark, IT-Branchen og andre regionale fora, der har gennemført undersøgelsen.

"It-erhvervets mange små og mellemstore virksomheder kan blive en vækstmotor for Syddanmark. Nu tyder alt på, at optimismen for alvor er tilbage," siger Henning Poulsen, der er formand for IT-Forum Syddanmark.

Generelt bliver 2010 vurderet som et godt år blandt de syddanske it-virksomheder. 63 pct. vurderer, at virksomhedens situation i slutningen af 2010 var bedre end for et år siden. 31 pct. har haft status quo, mens 6 pct. af virksomhederne oplevede tilbagegang.

Men indtjeningen har været presset i det sidste år. Kun hver tredje syddanske it-virksomhed havde en bedre bundlinje i 2010 end i 2009.

De fleste af virksomheder regner med at få flere opgaver i 2011.

"Når it-virksomhederne forventer mere at lave, er det et tegn på, at de mange private virksomheder, som it-erhvervet har som kunder, nu også er kommet op i omdrejninger. Denne 2011-prognose er et sundhedstegn for hele regionens erhvervsliv," siger Henning Poulsen.

Det største problem er stadig at få fat i ansatte med de rette it-kompetencer. Hver fjerde syddanske it-virksomhed har mindst ét ubesat it-job.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen besøgte en række virksomheder og offentlige institutioner i Sønderjylland i starten af februar, og her var konklusionen også, at den store udfordring er at tiltrække it-folk til regionen.

IT-branchen havde blandt andet arrangeret et besøg hos den sønderjydske it-virksomhed Telebilling, der kalder sig selv for det største softwarehus i Syddanmark. Firmaet med kontor midt i Sønderborg har eksisteret i 14 år og udvikler faktureringsløsninger til telebranchen. En stor del af omsætningen er eksport og virksomheden er i kraftig vækst, men det er svært at finde kompetente medarbejdere i området.

Firmaet satser blandt andet på at tilbyde sine medarbejdere en række usædvanlige goder – som en stjernekok i kantinen – for at holde på dem, og har desuden brugt en intern rekrutteringsproces, hvor de ansatte belønnes med en iPad for at finde en ny medarbejder. 12 af de 75 ansatte pendler fra Tyskland hver dag.

I de sidste år har energiselskaberne trukket fiberkabler på tværs af landskabet i Sønderjylland og den tyndt befolkede region har nu angiveligt den største udbredelse af højhastigheds-internet i hele landet.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job