Dansk startup vil skabe LinkedIn til virksomheder

Meedor er et socialt netværk for små virksomheder.

Din familie har Facebook. Musikerne havde MySpace, og på LinkedIn har du dine erhvervsrelationer.

I skoven af sociale netværk håber danske Meedor at få en plads. Målgruppen? Firmaer.

Meedor er en sammentrækning af Meet og Vendors. Altså at møde leverandører. Et erhvervsnetværk der i udgangspunktet skal være en hjælp til de helt små virksomheder, som i Meedor skal netværke og finde samarbejdepartnere eller leverandører.


Version 2.0

Meedor.com har været i luft i cirka halvanden måned, men firmaet har en lidt længere historie.

konkurrencen ComON Tech Guld sidste år.

Det er den samme hovedtanke, men firmanavnet er blevet lidt mere mundret, og konceptet er blevet skærpet og simplificeret.

“Meedor er et erhvervsnetværk for små firmaer. Idéen udspringer i, at næsten alle medvirkende i fimaet har startet virksomheder - nogle helt tilbage i folkeskolen - og vi har alle oplevet at løbe panden mod en mur, når vi har haft behov for hjælp. Der er kommet flere steder sidenhen. Amino i Danmark er et godt eksempel på nogen, der gør det godt. Men vi mener, at vi kan gøre det lidt bedre ved at pakke det simpelt ind, så hjælpen aldrig er mere end et klik væk,” siger medstifter Ken Villum Klausen.

Det er version 1.0, der nu er sat i søen. De næste tre måneder arbejder Meedor sig frem til version 1.5. I sin nuværende udgave er Meedor meget begrænset. Det er de helt basale ting i et socialt netværk, der er fokus på nu. At kunne eksponere sit firma og at tilkoble andre virksomheder til sit netværk.

Når vi når frem til version 1.5, bliver funktioner som enkle CRM-systemer, værktøj til fakturering og en "app store" tilføjet.

Men grundtanken er, at Meedor skal være et sted, hvor man finder de kompetencer, man mangler i virksomheden. Der er jo altid mulighed for at finde folk på nettet eller slå op i telefonbogen. Men hos Meedor kan du finde kompetence i dit eget netværk, påpeger Ken Villum Klausen.

Men kan man ikke klare de samme ting via LinkedIn?

“Det kan du sige. Men der er stadig mange, der ikke bruger LinkedIn, og det er typisk også et sted, hvor du har dine egne erhvervsrelationer," siger Ken Villum Klausen, og peger på en anden berettigelse for Meedors eksistens.

“Der er cirka 23 millioner virksomheder i EU og en milliard på verdensplan. 91 procent af dem har mindre end 10 ansatte, så der er helt klart noget potentiale derude.”


Warnøe med på holdet

Ambitionen hos Meedor kunne minde om et andet danske samarbejdsværktøj Podio. Men der er flere forskelle mellem de eksisterende netværk og Meedor, mener Ken Villum Klausen.

"Grundlæggende er LinkedIn baseret på personer som brugere - og ikke virksomheder. Podio er et redskab til virksomheder internt, hvorimod Meedor er virksomhed-til-virksomhed. Vi ser os mere som et socialt erhvervsnetværk, hvor brugere/profiler specifikt er virksomheder.

Meedor-holdet er et ungt team. Men der er også erfarning på holdet. Den kendte it-investor Peter Warnøe er stadig en del af ledelsesgruppen i Meedor.

“Han tilhører jo den gamle garde i it-branchen sammen med Damgaard og så videre. Hans netværk er formidabelt, og så er han god til at holde os andre på sporet, når vi har lidt for meget fart på,” indrømmer Ken Villum Klausen.

Kernemålgruppen for Meedor er stadig de helt små virksomheder, men blandt de først 100 tilmeldte firmaer finder man større etablerede firmaer som Velfac, Quicksilver, Hummel og Diesel. Ellers er det en blanding af grafikere, fotografer, arkitekter, håndværkere og webbureauer, der er tilmeldt.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Market Segment Lead, CPRD

    Københavnsområdet

    Paychex Europe

    Seniorudvikler til Danløn

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S