Nokia vil have fingre i teleselskabernes omsætning

Lige som Apple kræver en del af operatørernes indtægter fra kundernes brug af iPhone, vil Nokia tilsyneladende også have del i selskabernes omsætning.

I et interview med tyske Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung giver Nokias topchef, Olli-Pekka Kallasvuo, udtryk for, at Nokia vil opkræve en del af mobiloperatørernes indtægter fra mobiltjenester.

»Når det gælder mobiltelefoner, vil vi holde fast ved vores nuværende forretningsmodel, som betyder, at vi får betaling for selve mobiltelefonen. Men når vi tilbyder nye tjenester, er en del af omsætningen en mulighed,« fortæller Olli-Pekka Kallasvuo til avisen.

Nokia er begyndt at satse mere målrettet på mobile tjenester. Med 40 procent af mobilmarkedet kan det derfor få store konsekvenser for magtfordelingen i mobilbranchen, hvis Nokia begynder at opkræve en del af operatørernes indtægter, som kommer fra Nokia-mobiler.

Apple har med succes forhandlet sig frem til at få en del af operatørernes indtægter, der kommer fra iPhone. Det er ikke oplyst, hvor stor en del af kagen Apple kræver, men der har gået rygter om tal mellem 10 og 40 procent.


Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S