Pixel.tv kan afsløre, at fremtidige spillere af Guitar Hero får mulighed for at rocke som Binzer-brødrene i D-A-D.
Den danske gruppe skal med stor sandsynlighed levere sange til Guitar Hero 4.
Det er sangene "Sleeping My Day Away", "Bad Craziness" og "Laugh 'N' A ½", der skulle blive en del af spillet.
Pixel.tv har nyheden direkte fra hestens mund. Men Activison, der producerer Guitar Hero, har ikke bekræftet nyheden.
Derfor vides det heller ikke, om sangene er en del af selve spillet, eller om man skal købe dem separat som download.