Forlaget Carlsen gik på Internet med egen hjemmeside for to år siden, i juni 1996, og nu er firmaet klar med en ny version af web-stedet. Blandt nyskabelserne er en database-struktur, baseret på programmet Catalog fra Vision Factory, der gør det muligt at søge i informationer om mere end 1.200 titler. Carlsens hjemmeside er blevet udbygget mere flere "live" sektioner, bl.a. for tegneserierne Dilbert og Garfield, og det er nu muligt at anvende alle kreditkort, når man foretager bestillinger. Denne service er etableret i samarbejde med det engelske selskab Netbanx og afvikles med SSL standarden.
Forlagets hjemmeside findes på www.carlsen.dk.