World Wide Web Consortium eller W3C, som organisationen også kaldes, er den officielle "rugemoder" for nye Internet-teknologier. W3C's medlemmer - næsten alle betydningsfulde IT-firmaer - indsender forslag, der bliver videreudviklet i arbejdsgrupper og publiceret som "recommendations", det tætteste man kommer på en officiel Internet-standard.
Den seneste "recommendation" fra W3C-konsortiet er Canonical XML 1.0. Navnet lyder lidt kryptisk og teknologien er da heller ikke rettet mod slutbrugere eller for den sags skyld web-udviklere. Men Canonical XML 1.0 er alligevel en nøgleteknologi, der kan få stor betydning for Nettets fremtid.
Specifikationen definerer en metode, som anvendes til at reducere XML-dokumenter til deres mindste, eller mest simple, form. Eksempelvis kan to XML-filer, som i bund og grund er identiske, men indeholder små variationer - f.eks. indrykninger eller tomme linier - koges ned til den fælles kanoniske form.
Canonical XML 1.0 er interessant, når man skal sammenligne om to filer er helt identiske - ned til det mindste tegn - fordi standarden fjerner det "slør", som forskellige XML-processorer lægger på ved at tilføje eller fjerne uvigtige tegn. Denne proces anvendes i forbindelse med digitale signaturer, når modtageren vil undersøge, om det signerede dokument er ændret undervejs.
Sammen med XML Signature - der endnu ikke er vedtaget som officiel standard ("recommendation") - skal Canonical XML 1.0 bane vejen for XML-baseret e-handel, beskyttet med digitale signaturer. Den nye standard sikrer, at dokumentets elektroniske underskrift ikke bliver ugyldig, selvom XML-processorer undervejs introducerer små variationer - så længe dokumentets XML-kode og indhold forbliver intakt.
