Det kan i sidste ende koste Danmark bøder, hvis staten lader danske hjemmeside-ejere blive ved med at bruge cookies uden at informere om overvågningen og indhente samtykke.
"Europa-Kommissionen vil skrive til de danske myndigheder og søge afklaring om deres implementering af direktivet i Danmark," oplyser EU-Kommissionens talsmand på området, Jonathan Todd, til ComON.
Spørgsmålene er første skridt i en længere proces, der potentielt kan munde ud i en retssag og senere bøder til Danmark. Det afhænger af, om svarene EU-Kommissionen får, er tilfredsstillende.
Også Storbritannien vil modtage kritiske spørgsmål, oplyser han. De britiske myndigheder har ifølge avisen The Telegraph givet britiske webvirksomheder et års amnesti. The Register fortæller desuden, at der onsdag kun var to lande, der har erklæret, at de har implementeret EU's telekompakke. Et skulle være Estland, et andet skulle mystisk nok være Danmark. I alt vil det kun være en tredjedel af EU's 27 medlemslande, som vil overholde EU-kravene, anslår The Register. Det er endnu uafklaret, om flere lande vil modtage kritiske spørgsmål fra EU-Kommissionen.
EU-embedsmændene stiller de kritiske spørgsmål, efter IT- og Telestyrelsen har udskudt vedtagelsen af en bekendtgørelse, der skal udpensle, hvordan danske hjemmesider skal leve op til EU-krav om samtykke og information, når de planter cookies i browseren. De danske myndigheder ønsker at undgå "panikløsninger" og vil derfor forsøge at få yderligere afklaring om reglerne hos EU-Kommissionen.
Spørgsmål - der er uafklarede - er, om det er nok med et stiltiende samtykke, accept vil nogle kalde det, eller om EU-kravene om et specifikt samtykke reelt vil kræve en form for popup på hjemmesiden. EU's databeskyttelsesrådgiver Peter Hustinx har gjort sig til fortaler for, at et samtykke skal være forudgående. En trejde mulighed kan desuden være browserløsninger med mere detaljerede, faste indstillinger. Denne afklaring kræver lang tid og samarbejde mellem de forskellige parter - sites-ejere og teknologivirksomheder - mener IT- og Telestyrelsen.
Michael Vedsø, pressechef hos EU-Kommissionens kontor i Danmark, forklarer, at EU-Kommissionen med de kritiske spørgsmål først og fremmest forsøger at finde op og ned i sagen.
"Nu vil vi forsøge at få svar på, hvordan de danske myndigheder vil leve op til direktivets krav. Er reglerne implementeret? Er de udskudt? Vil regeringen implementere dem på et tidspunkt?," siger Michael Vedsø.
"Hvis der er nogle områder, hvor de danske myndigheder har ment, de burde søge afklaring, kan det være fair. Det er sådanne spørgsmål, vi vil have svar på," siger Michael Vedsø.
Truslen om en potentiel retssag ved EU-domstolen vil ligge et stykke tid ud i fremtiden.
"Hvis vi ikke får tilfredsstillende svar, så er det klart, at så må vi tage de mekanismer i brug, som vi har for at sikre, at medlemslandene lever op til de fælles regler. Men det er meget teoretisk på nuværende tidspunkt," forklarer Michael Vedsø.
