I dag følger offentlige IT-kontrakter – når beløbet er over ca. 1 mio. kr. – næsten altid de såkaldte K18 eller K33 standardkontrakter. Kontrakterne er fremstillet for lang tiden siden af statens advokat, Kammeradvokaten, og mange offentlige brugere og IT-branchen er enige om, at de er ganske utidssvarende. F.eks. kan K33 ikke regulere de ændringer, der altid kommer i et IT-udviklingsprojekt. Samtidig får man indtryk af, at kontraktindhold mere bestemmes af jurister, herunder Kammeradvokaten, end af de direkte involverede og udførende parter, der ved hvor ’skoen trykker’. Kontrakterne får derfor ikke et indhold, som gør dem til nyttige arbejdsredskaber i daglig projektstyring. Men når kontrakterne ikke fuldt ud understøtter behovene i den virkelige verden, så bliver de nemt en belastning for det væsentlige: at få anskaffet og leveret IT-systemer, der opfylder behovene, overholder budgetterne og bliver afleveret til tiden.
På forårets høring mellem DD og ITB var der fuld opbakning til, at nu skulle kontraktgrundlaget forbedres og gøres mere tidssvarende – og forhåbentlig også fremtidssikres. Der blev givet et fælles løfte til staten. Når staten har fundet ud af hvem, der ’tegner foretagendet’ på det IT-kontraktmæssige område, vil DD og ITB deltage i udvalget, der skal fremlægge forslag til en ny kontraktmodel. Modellen skal tage højde for at ingen er ens - heller ikke når det gælder anskaffelse af IT-ydelser - og derfor skal kontraktmodellen være fleksibel og komponentbaseret. Derved kan man sammensætte netop den kontrakt, som parterne i det konkrete tilfælde mener bedst opfylder deres behov.
Hvad sker der så? DD har endnu ikke hørt fra statens repræsentanter, og DD bør snarest – og senest når Teknologirådet har færdiggjort deres rapport vedrørende offentlige IT-projekter - tage kontakt til Erhvervs- eller Forskningsministeren. Når udvalgsarbejdet skal i gang, vil flere fremhæve kvaliteterne i de bygge- og anlægskontrakter, som gælder for leverancer af bygninger, veje og broer. Dog er også her væsentlige ’katastrofer’, som har medført store overskridelser af pris og tid. Tænk blot på Storebæltbroen, motorvejene i Nordjylland og det nuværende Metrobyggeri i København. Her er der tale om overskridelser, der får de såkaldte offentlige ’IT-skandaler’ til at ligne mindre afvigelser. Udover at sikre en vind/vind situation, bør der endvidere fokuseres langt mere på projektstyring hos både leverandør og kunde, og f.eks. stilles krav om specifikke modenhedsniveauer hos indkøber og leverandør. Modenhedsniveauet skal svare til kompleksiteten i anskaffelsen. Det er blot nogle af de forhold, som bør indgå i arbejdet med det offentliges nye IT-kontraktmodel.
Af Peter Busck-Nielsen, fagrådet for drift og teknologi, Dansk Dataforening
