Forskere ved Skejby sygehus arbejder på at anvende en DNA chip til at kortlægge den enkelte persons gener. Chippen skal kunne afsløre gensammensætning, herunder arveligt betingede sygdomme. Får vi nu et genetisk A og B hold?
Perspektivet ved udviklingen af DNA chips er astronomisk. Den lille chip giver lægerne helt nye muligheder for at medicinere under et sygdomsforløb. Den mere problematiske side af sagen er muligheden for at få viden om arvemassen hos en person, samt hvem der kunne tænkes at ville udnytte denne viden.
Politiken beskriver, hvordan en DNA chip ligner en almindelig computerchip. Den er på størrelse med en fingernegl og består hovedsagligt af silicium. Chippens overflade er som den almindelige chips inddelt i et finmasket net - Her er det blot bitte små DNA frekvenser der udgør nettet.
Hvor man før kunne bruge flere dage på analysen af et enkelt gen, kan man nu med DNA chippen på samme tid analysere 40.000 gener på en enkelt chip.
Et af de store problemer med DNA chippen er spørgsmålet om, hvem der i fremtiden skal have adgang til den viden, der bliver lagret på en sådan chip. Faren for at forsikringsselskaber for eksempel forlanger at få adgang til den meget følsomme viden er ifølge forskningsleder, lægen Torben Ørntoft, meget stor. Det er derfor vigtigt, at der skabes debat om, hvem der skal have denne adgang, siger han til Politiken.
Forvaltningen af den nye viden er en kæmpe udfordring for et samfund. Gensplejsning er selvsagt en direkte forlængelse af kortlægningen af generne. Hvad der er gode og dårlige egenskaber i generne er ikke alene et spørgsmål om videnskab og politik, udtaler Peter Hesseldahl i Politiken. I fremtiden vil det i langt højere grad være et spørgsmål om, hvad et samfund kan acceptere - altså en kulturel udfordring.
(Kilde: Politiken)
