Danmark ikke længere verdens bedste it-land

Sidste år blev Danmark hædret som den førende nation på it-området, men Dannebrog er nu dumpet ned på en femteplads. USA har overtaget førertrøjen.

Danmark blev i fjor kåret til verdens bedste it-land. I år må vi imidlertid tage til takke med en femteplads.

Det viser en ny undersøgelse, som Economist og IBM har foretaget. Siden 2000 har de kåret klodens førende it-lande ved at måle e-paratheden hos de 70 største økonomier i verden. Kåringen sker på baggrund af en lang række faktorer, som skal definere, hvor udbredt og integreret it er i de respektive landes samfundsliv og økonomi.

Danmarks score bliver blandt andet trukket ned på det juridiske område, hvor vi blot indtager ottendepladsen. Der er altså syv nationer, der er bedre til at tilrette lovgivningen til it-samfundet.

I kategorien, der beskriver både forbrugeres og virksomheders omstillingsevne til it-samfundet, er Danmark placeret helt uden for top-10. Til gengæld indtager vi femtepladsen, når det drejer sig om it-infrastruktur.

»Set fra et globaliseringssynspunkt er det positivt, at andre lande - ikke mindst i Asien - kommer med frem. Men det betyder samtidig, at vi i Danmark må lægge os i selen, hvis vi vil fastholde en topplacering - den kommer ikke af sig selv,« siger Lars Mikkelgaard-Jensen, der administrerende direktør for IBM i Danmark, til epn.dk.

Listen over verdens bedste it-lande i 2008 ser således ud (placeringen for 2007 er markeret i parentes):

1. USA (2)

2. Hong Kong (4)

3. Sverige (3)

4. Australien (9)

5. Danmark (1)

6. Singapore (6)

7. Holland (8)

8. Storbritannien (7)

9. Schweiz (5)

10. Østrig (11)

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    T-Systems har pr. 17. august 2026 ansat Anders Christensen som Head of Digital. Anders skal især beskæftige sig med at rådgive kunder om T-Systems digitale portefølje, inkl. kunstig intelligens løsninger og services. Anders kommer fra en stilling som Senior Director, Sovereign Services hos TDC Erhverv. Anders har tidligere beskæftiget sig med at rådgive om infrastruktur platforme og digitale løsninger, som giver en reel forretningsværdi. Nyt job

    Anders Christensen

    T-Systems

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

    Gutzon D. Børglum

    Netip A/S