Forslaget til en udvidelse af logningsbekendtgørelsen, så den også indebærer åbne forbindelser på eksempelvis biblioteker og netcafeer, møder skarp kritik fra flere fronter.
Kritikkerne mener, at det foreløbige forslag fra en arbejdsgruppe under Justitsministeriet til at tætne hullerne i den nuværende internetovervågning, minder om den rene politistat.
"Forslaget er ikke overraskende, men sørgeligt set i lyset af, at folk bør kunne bevæge sig anonymt på nettet. Man kan jo også gå ned på værtshuset og tale frit med andre, uden at blive overvåget," siger Niels Elgaard Larsen, formand for IT-Politisk Forening, til Computerworld.
"Lysten til overvågning hører aldrig op, men det er selvfølgelig også vejen frem, hvis man ønsker en politistat som den, der fandtes i det tidligere DDR," fortsætter han.
Virker jo ikke
Arbejdsgruppen i Justitsministeriet blev nedsat af regeringen i 2009, og består af repræsentanter fra Justitsministeriet, Videnskabsministeriet, Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste og IT- og Telestyrelsen.
Baggrunden for at kræve identifikation af folk på åbne netværk ligger i, at Politiets Efterretningstjeneste og Rigspolitiet "vil rumme betydelige efterforskningsmæssige fordele, særligt i sager om terrorisme, børnepornografi og visse andre former for organiseret kriminalitet," som der står i udkastet til forslaget fra arbejdsgruppen under Justitsministeriet.
Men det argument giver Niels Elgaard Larsen fra IT-Politisk Forening ikke meget for.
"Forslaget vil alligevel ikke virke, da folk efter login med identitetsoplysninger stadig kan gøre brug af anonymiseringsværktøjer som eksempelvis Tor, så politiet ikke kan følge folks færden på nettet," siger han.
Skal vi overvåge dine samtaler?
Heller ikke chefjurist Jacob Mchangama i den liberalt-borgerlige tænketank, Cepos, tænker godt om forslaget, hvor der endnu ikke foreligger noget konkret om identifikationsmetoden andet end, at bruger-identifikationen muligvis kan ske via sms, NemID eller CPR-nummeret.
"Det bliver jo besværligt at logge på internettet, og udenlandske forretningsfolk og andre udlændinge får meget svært ved at komme på netforbindelser via hotspots i eksempelvis en lufthavn," siger Jacob Mchangama.
Han kalder forslaget "vidtgående" og mener, at grænsen for overvågning af danskerne hele tiden flytter sig.
"I Kina skal folk også have id-kort med på net-cafeer, og det er åbenbart den tilstand vi også skal have i Danmark," lyder det fra Jacob Mchangama.
"Hvis man skal følge logikken, så burde man jo registrere alle de personer, som man møder på sin vej i løbet af dagen og indrapportere samtalerne til politiet," siger Jacob Mchangama til Computerworld.
Lægger dæmper på ytringsfriheden
Forelagt forslaget fra Justitsministeriets arbejdsgrupper, tænker
seniorrådgiver Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder straks på FN's menneskerettighedsråd.
Her har FN's special-rapporteur for ytringsfrihed, Frank La Rue, for nyligt fremhævet, at muligheden for anonymitet er essentiel for et frit og åbent internet.
"Hvis man er bange for hele tiden at blive fulgt på nettet, så begrænser det ens ytringsfrihed" forklarer Rikke Frank Jørgensen om Frank Le Rues anbefalinger.
Set i det lys understreger hun, at muligheden for at færdes anonymt på nettet er en vigtig grundsten i frie, demokratiske samfund.
