Blogger opretter falsk Facebook-profil for Google-chef

Den kendte blogger Michael Arrington har oprettet en falsk Facebook-profil i Google-chef Eric Schmidts navn.

Artikel top billede

Kan man stole på Facebook-profiler? Åbenbart ikke. Den kendte blogger Michael Arrington har gennemført et eksperiment for at vise, at det er meget let at oprette en profil under et falsk navn på Facebook. Han kommer samtidig med et par tips til, hvad man kan gøre for at undgå at lande i den samme fælde.

Arrington startede eksperimentet efter en henvendelse fra en læser på hans blog, som havde opdaget at en anden person havde oprettet en falsk profil på Facebook i læserens navn. Det fik Arrington til at undersøge, hvor let det egentlig er at oprette en falsk profil.

Han brugte en af Google-chefen Eric Schmidts rigtige e-mail-adresser til at oprette en profil på Facebook med et billede af ham.

Baseret på e-mail-adressen begyndte Facebook straks at foreslå venner til den falske Eric Schmidt - og både Youtube-stifter Chad Hurley og Facebook-marketingchef Elliot Schrage accepterede en venneanmodning. Herefter begyndte venneinvitationerne at vælte ind.

Hele hemmeligheden ligger i e-mail adressen. Når man opretter en konto hos Facebook, bliver man bedt om at bekræfte e-mail adressen ved at reagere på en særlig mail, der sendes til adressen. Det er altså kun den legitime ejer af adressen, der kan se denne mail.

Men selvom man ikke reagerer på denne mail, kan man stadig bruge de fleste af funktionerne på Facebook under den nye konto, invitere venner og sende statusopdateringer.

Det betyder så, at man kan oprette en falsk profil under en anden persons navn og e-mail adresse, blot denne person ikke allerede har tilføjet denne mailadresse til en eksisterende Facebook-konto.

Én mulighed for at beskytte sig mod denne form for svindel er derfor at tilføje alle ens mailadresser til den aktive Facebook-konto, hvis man har en sådan.

Men Michael Arrington mener, at Facebook bør reagere og sørge for, at det ikke er muligt at bruge en nyoprettet profil før e-mail adressen er verificeret.

Den rigtige Eric Schmidt har ikke selv en profil på Facebook.

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job