Ny banebrydende musiktjeneste til alle formater

En ny tjeneste tilbyder musik i et hvilket som helst format, og kan således blive en alvorlig trussel mod Apples og Microsofts lukkede musikformater.

Navio er navnet på en ny måde at drive musiktjeneste på, som nok skal få Apple og andre til at ryste i bukserne.

På Navios kommende menukort er der nemlig mulighed for at hente sange i et hvilket som helst format, altså også til iPods, samt muligheden for at eje de musikstykker man køber. Dermed åbnes der også op for at man kan sælge sin musik videre til andre, præcis som man hidtil har kunnet gøre med MC, LP og CD.

Forleden blev både Microsoft og Apple kritiseret for at anvende lukkede formater. For Apples vedkommende ved ikke at ville licensere DRM-kopibeskyttelsen FairPlay til andre. Omvendt kan en iPod heller ikke spille musikstykker købt fra næsten alle andre tjenester end iTunes Music Store uden en masse forvirrende manøvrer. Sony har også uden det store held forsøgt sig med deres eget lukkede format ATRAC og Microsofttilhængere bruger hellere end gerne WMA-filer med DRM-beskyttelse skønt næsten hele verden sværger til iPods. Det gør det besværligt at være forbruger og meget besværligt at få en WMA-kopibeskyttet fil til at spille på en iPod.

Ligeledes er det et generelt problem, at man ikke længere "ejer" et produkt, skønt man betaler for det, i hvert fald ikke på samme måde som man "ejer" en fysisk CD. For de fleste onlinetjenesters vedkommende lejer man, eller køber sig til retten til at afspille nummeret, som regel kun på et vist antal afspillere ad gangen. Ligeledes kan man ikke sætte sin dyrt indkøbte musiksamling til salg, som man kunne i de gode gamle dage og i øvrigt kan endnu, hvis man sværger til CD'er eller LP'er.

Et nyt firma ved navn Navio er nu på vej til at revolutionere denne tankegang. For selskabet arbejder på at kunne tilbyde musik i et hvilket som helst format som forbrugeren måtte ønske. Endvidere køber man nummeret sådan rent fysisk og på god gammeldags maner. Dvs. at man selv er herre over hvor man afspiller det og igen at man kan sælge sin musik videre til en anden part, såfremt det skulle være ønskeligt ved en senere lejlighed.

Ifølge Business 2.0, der netop har diskuteret Navio, så går Apple helt i spåner når Navio åbner dørene for iPod-understøttelse til december.
Det værste for Apple og Apples andre konkurrenter er, at de intet kan gøre for at forhindre Navio i at operere på markedet, andet end at forsøge at begrave selskabet i advokater og papirer.

Navio er just gået i luften med et butikselement til Fox Music, så de kan sælge multimedie direkte til kunderne udenom fordyrene ekstraled.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S