Flertal foretrækker fingeraftryks-kontol

Biometrisk adgangskontrol med fingeraftryk, iris-scanning og ansigtsgenkendelse er helt fint med et stort flertal af danskere, viser en ny undersøgelse. En del jyder vil dog helst holde fingrene for sig selv.

Det er mindre end ti år siden, at de første forsøg på at indføre et "all-in-one" borgerkort med fingeraftryksgenkendelse faldt til jorden, fordi for mange danskere fik politistats-associationer af fingeraftryks-fidusen.

I dag er stemningen overfor overvågning i almindelighed og biometrisk adgangskontrol-mekanismer i særdeleshed en helt anden.

Faktisk går hele tre ud af fire danskere ind for indførelse af biometrisk sikkerhedsteknologi.

Det viser en landsdækkende undersøgelse, som analyseinstituttet Zapera har gennemført for it-serviceleverandøren Steria - et selskab, der pudsigt nok selv er professionel leverandør af netop selvsamme biometriske systemer.

Ifølge en pressemeddelelse om undersøgelsen mener blot fem procent af danskerne, at vi udelukkende bør bibeholde de traditionelle identifikationsmetoder som pinkoder, pas, kørekort eller sygesikringskort ved personlig identifikation.

Omvendt siger 75 procent af den danske befolkning ifølge den sponsorerede undersøgelse, at de hælder mod at kombinere de to metoder, således at man i nogle tilfælde benytter biometriske identifikationsmetoder og i andre tilfælde de traditionelle metoder ved personlig identifikation.

»Resultaterne bekræfter en trend, vi har set igennem de seneste par år: Danskerne er blevet mere positivt indstillede overfor biometrisk sikkerhedsteknologi. Og hvor mange tidligere følte sig utrygge ved biometri, ser og anerkender flertallet i dag de muligheder og fordele, som teknologien giver,« siger Peter N. Østerbye, adm. direktør hos Steria i Danmark.

Undersøgelsen viser desuden, at lidt flere kvinder end mænd er positivt stemt overfor indførelse af biometrisk sikkerhedsteknologi.

Støtten er størst blandt folk i alderen 30-39 år, mens de 60-74-årige er en smule mere skeptiske. Således mener 77 procent af de 30-39 årige, at man bør kombinere de to metoder, mens tallet er 73 procent for de 60-74 årige.

Geografisk set er der størst opbakning til at kombinere de to metoder i Storkøbenhavn, mens jyderne er mest tøvende.

Ifølge Steria viser tilsvarende undersøgelser fra andre lande samme billede.

Firmaet har ikke oplyst, hvordan spørgsmålet om holdningerne til biometri var formuleret.

Annonce

Jyske Bank

Forretningsudvikler til Modeldata

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Market Segment Lead, CPRD

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S