TV2 afviser Macbrugeres underskriftsindsamling

En række Mac-brugere har lavet en underskrifts-indsamling over nettet, hvor de kræver at kunne se TV2 Sputnik med Mac. Det kan de nu godt i forvejen - dog med en del besvær.

Indtil videre har 57 danske Mac-brugereskrevet under på, at de vil have mulighed for at se Sputnik med deres computer med æble-logoet.

»Jeg har altid brugt Tv2 Sputnik, og har været rigtig glad for det! Men efter jeg er skiftet til MAC, er det ikke muligt!,« lyder det i underskriftindsamlingen.

Hele underskrifts-indsamlingen bygger tilsyneladende på en misforståelse. Macbrugere kan nemlig godt se Sputnik.

»Sputnik har man kunnet se siden december sidste år, og det der ligger i det er, at man skal bruge det program, der hedder FlipForMac. Det der lå i det før var, at vi brugte Microsoft DRM,« fortæller Sune Loll, der er teknisk projektleder hos TV2.

Macbrugerne har dog alligevel en grund til at være utilfredse.

»Der er noget indhold, hvor der stadig ligger DRM i det, for eksempel amerikanske serier, fordi det er et krav fra rettighedshaverne,« beklager Sune Loll.

Derudover skal brugerne af Macintosh sikre sig, at de ikke bruger tv-versionen af Sputnik, der ligger på tv.sputnik.dk - i stedet skal de vælge den almindelige version på sputnik.dk.

»Det her med at bruge FlipForMac kan være lidt vanskeligt, men vi har en guide på vores side. Det er nok ikke den ultimative løsning, man kunne jo godt finde formater, der er bedre egnet, men det er ikke noget, vi har lige nu. Men vi kigger da på at gøre det endnu mere brugervenligt.«

Derudover har Nordisk Film også deres egen Sputnik-version, der stadig kører med DRM-filer, der altså ikke kan ses på en Mac.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S