Skærpet fokus på SMS-tjenester

Forbrugerombudsmændene i de nordiske lande offentliggjorde i dag en fælles holdning til markedsføring af SMS-tjenester.

Indholdstakserede SMS-tjenester, som f.eks. spil og ringetoner til mobiltelefonen, giver problemer i alle de nordiske lande. Det gælder særligt i forhold til børn og unge, som ofte har svært ved at overskue priser og betingelser for brug af tjenesterne. Det mener Forbrugerombudsmanden.

Derfor er han sammen med sine nordiske forbrugerombudsmændskolleger blevet enige om at udstede en fælles holdning, som præciserer de regler, som leverandører af SMS-tjenester skal følge, når de leverer ringetoner, logoer og spil til forbrugere.

»Efter den seneste tids medieomtale af de ganske store problemer, der er på området, kan man vist roligt sige, at den fælles holdning har sin berettigelse,« siger Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen.

Forbrugerombudsmanden har igennem længere tid været i dialog med telebranchen om de indholdstakserede SMS-tjenester. Teleselskaberne udbyder disse betalingstjenester og har ansvaret for, at de fungerer på en ordentlig og sikker måde.

Forbrugerombudsmanden har derfor også på et møde med telebranchen understreget, at teleselskaberne bl.a. må få rettet op på kundebehandlingen, og at leverandører, der ikke lever op til branchens eget regelsæt eller lovgivningen i øvrigt, bliver lukket. Branchen har erklæret sig enig heri og har tilkendegivet, at man fremover vil gennemføre stikprøvekontroller af SMS-leverandørerne.

»Jeg har derfor også en klar forventning om, at reglerne om prisoplysninger, fortrydelsesret og korrekt kundebehandling nu vil blive overholdt,« siger Hagen Jørgensen.

Han vil dog fortsat have fokus på, hvorledes markedet udvikler sig og vurdere behovet for yderligere initiativer eller indgreb.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job