TDC: Aldi stadig ingen trussel

Teleselskabet TDC's tyske afdeling fastholder, at discountkæden Aldi ikke er en trussel på det tyske marked for lavpris-mobiltelefoni.

Til trods for at TDC's tyske lavprisselskab EasyMobile mandag udsendte en pressemeddelelse, hvori der stod, at selskabet havde valgt at sætte priserne ned som en reaktion på mobilkonceptet Alditalk, fastholder EasyMobiles direktør over for ComON, at Aldi ikke er en trussel.

Overskriften på den tyske pressemeddelelse lød:

»Reaktion auf Alditalk - easyMobile.de senkt die Preise.«

Men ifølge Christian Winter, der er direktør i TDC's tyske selskaber EasyMobile og Talkline, er der ikke tale om en prissænkning, men blot om en kampagne, der skal sætte fokus på en prissænkning, der fandt sted i december.

»Vi siger i pressemeddelelsen, at vi har et rigtig godt tilbud til vores kunder, og det gør vi dem sådan set bare opmærksom på én gang til. Vi valgte i starten af decmber at sænke prisen og så kører vi løbende nogle kampagner, men der er tale om nøjagtig den samme pris som før jul. Og på det tyske marked er der da klart plads til flere spillere - vi er der, og Aldi er der, ligesom der også er en række andre spillere,« siger han.

Teleanlytikeren John Strand vurderede i går over for ComON, at det andet tyske TDC-selskab - Talkline - vil blive nødt til at følge EasyMobiles eksempel og sænke priserne, hvis ikke selskabet skal miste kunder på det hårde tyske marked. Og den vurdering er Christian Winther enig i.

»Flere analyser har vist, at Tyskland er kendetegnet ved at have et meget højt prisniveau og et meget lavt minutforbrug, og den stigende konkurrence vil tvinge markedet generelt til at sætte priserne ned - og det gælder selvfølgelig også Talkline. Det er ikke nogen overraskelse, men det er en løbende proces, der vil ske over tid,« siger han.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job