I folketingsvalgets sidste timer besluttede en flok aarhusianske iværksættere, at de ville bruge Facebook til at lave de såkaldte exitpolls, der på valgdagen viser det mest sandsynlige udfald af valget.
Det blev til fem prognoser, som skulle konkurrere med DR og de andre mediers.
Den første sendte Dansk Folkeparti helt ud af folketinget. Den næste gjorde Liberal Alliance til det tredje største parti, og i sidste måling var partiet forudset en plads som det allerstørste parti i landet. Se alle prognoserne her.
En "rigtig" poll viste et mere realistisk resultat allerede kl 17.00.
"Resultatet var pilskævt og meget langt fra det reelle valgresultat. Når det er sagt, viser de prognoser, vi offentliggjorde i løbet af dagen på vores Facebook-side, at vi faktisk lykkedes med at fange valgets helt centrale tendenser - det vil sige hvem, der blev valgets vindere og tabere. Vores exitpoll viste, at det ville gå godt for Liberal Alliance, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og at det ville gå skidt for blandt andet Konservative og SF," siger Johan Frederik Schjødt, der var en af de mange idetagere.
"Eksperimentet er klart bestået. Det har givet os svar på nogle af de spørgsmål, vi havde, inden vi gik i gang. Med 895 komplette besvarelser afgivet i tidsrummet 13.30 til 00.00, har vi vist, at det er muligt at indsamle samme antal besvarelser, som en typisk meningsmåling består af. Det viser, at folk på Facebook overordnet er villige til at deltage, hvis bare emnet er top-of-mind. Så ja - Facebook kan bruges til formålet."
Sådan rammer vi plet
Den store udfordring var at sikre repræsentativitet.
"Det, havde vi også forventet, ville være den største udfordring. Ved at forsøge at lave exitpolls på Facebook begår man i princippet fra starten den største brøler, når det handler om at lave en præcis måling. Det skyldes, at hele udgangspunktet for en repræsentativ meningsmåling, er, at folk udvælges tilfældigt til at deltage og ikke selv kan vælge at deltage i målingen - det kaldes skævvridning på baggrund af selv-selektion," indrømmer Johan Frederik Schjødt.
Løsningen var at indsamle så tilpas mange besvarelser fra specifikke aldersgrupper, uddannelsesgrupper og køn for at opveje risikoen for skævvridning.
Ved næste folketingsvalg skal eksperimentet laves igen. Til den tid ved at inddrage de ting, som Facebook allerede ved om brugerne (køn, alder, uddannelse). Denne gang udfyldte deltagerne et spørgeskema.
Se det endelige resultat af folketingvalget her.
