Sådan sikrer it at dit valg-kryds bliver talt med

Her er historien om, hvordan din stemme til valget bliver sendt videre i systemet og til sidst ender som en del af det samlede valgresultat.

Artikel top billede

Læs også:

Sådan stemmer Computerworlds læsere

Sådan kan du stemme digitalt til næste valg

Demokratiet fejrede sig selv i går med en massiv optælling af vælgernes stemmesedler.
 
For da du i går smed din stemmeseddel i valgurnen i den lokale skoles gymnastiksal, begyndte en møjsommelig rejse for dit kryds, der godt en halv time over midnat bidrog til landsresultatet med omkring 3,5 millioner krydser fra landets 92 valgkredse.
 
For første gang står Danmarks Statistik for optællingen af stemmerne ved et folketingsvalg. En opgave som myndigheden har overtaget fra Indenrigsministeriet, der har haft opgaven koncentreret på for få personer med en for lille it-afdeling i baghånden.
 
Hos Danmarks Statistik fortæller projektleder for valget, Helle Stender, at man har valgt at spille sikkert og i det store hele kopiere Indenrigsministeriet it-setup, selvom Danmarks Statistik har opgraderet på både software- og hardwarefronten for at kunne garantere et sikkert og pålideligt valgresultat.
 
"Vi sidder med et nul-fejl-system, og derfor skal alt fungere til punkt og prikke," forklarer Helle Stender.

Hun har, siden Danmarks Statistik overtog valg-opgaven efter folketingsvalget i 2007, kørt rå valg-data fra de seneste 20 år igennem systemet for at teste, at systemet hos Danmarks Statistik leverer samme resultater, som valgene reelt endte med at give.
 
"Den slags skal selvfølgelig stemme helt ned til den enkelte person, og det har vores tests også vist," siger Helle Stender.
 
KMD blandet ind i stemmeoptælling
Dit kryds' rejse starter dog langt fra serverne hos Danmarks Statistik.
 
Da klokken blev 20 i går aftes, begyndte de valgtilforordnede at tælle parti-stemmer op og ringe resultatet fra det enkelte valglokale ind til borgmester-kontorerne ude i kommunerne. Her bliver samtlige stemmer fra den enkelte kreds så løbende sendt videre til KMD via Valg-OP-programmet (Valg Opgørelse).
 
KMD har siden Kommunedata-tiden været leverandør af valgsystemet ude i kommunerne, hvilket er grunden til, at KMD overhovedet bliver indblandet i valgaftenen.
 
KMD modtager data via de dedikerede forbindelser fra kommunerne og sender stemme-data videre over en sikker (ftps) forbindelse til Danmarks Statistik, der dobbelttjekker tallene via en telefonsamtale med den enkelte kreds, før data bliver sendt videre i systemet.  
 
"Vi har en medarbejder, der sidder og taler med kredsen og krydser af i et skema, mens en anden samtidigt tjekker tallene på skærmen. Man kan også sige, at telefonforbindelsen på den måde virker som både en dobbeltkontrol og som nødplan, hvis it-systemerne svigter," forklarer it-chef Torben Søborg fra Danmarks Statistik.
 
Jacob Haugaard spøger på serveren
Når stemme-data er blevet dobbeltkontrolleret over telefonerne, begynder en intern kontrol af data-validiteten på serverne hos Danmarks Statistik.
 
For på statistikkernes interne it-systemer kører der algoritmer og sandsynlighedsberegninger baseret på historiske data, der skal finde eventuelle fejlindberetninger fra kredsene.
 
"Hvis et parti går markant frem i en kreds, så vil vores system kunne finde det og gøre os opmærksomme på det. Det kunne også være, at en tilsyneladende lav valgdeltagelse skyldtes, at der var blevet glemt stemmer fra en kreds," forklarer projektleder Helle Stender fra Danmarks Statistik.
 
Hun fortæller, at eksempelvis Jacob Haugaards valg til folketinget i 1994 ville være et af de tilfælde, hvor alarmklokkerne var begyndt at ringe hos Danmarks Statistik, inden fintællingen går i gang ude i valgkredsene.
 
Når data er dobbelttjekket over telefonen og clearet i sandsynlighedssystemerne, går de videre til internettet og medierne, der løbende bringer resultatet ud til danskerne foran skærmene.
 
Opgaven for Danmarks Statistik er dog langt fra overstået, når partilederne har talt færdige på tv-skærmen en god time over midnat. For nu begynder arbejdet med at få indrapporteret personlige stemmer fra fintællingerne, hvilket forventes at være færdige i løbet af weekenden.
 
Til allersidst publicerer statistik-myndigheden så en rapport om folketingsvalget 2011, der i sin form minder om en telefonbog - god tykkelse og spækket med tal.

Læs også:

Sådan stemmer Computerworlds læsere

Sådan kan du stemme digitalt til næste valg

Annonce

Event: Årets CIO 2027

Andre events |

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S