Brugere: Google sylter gmail-problemer

En hær af udviklere står klar til a kaste sig over selv det mindste problem, der måtte opstå med Googles tjenester. Alligevel går det ikke altid lynende hurtigt med at rette fejl.

Artikel top billede

Siden den 20. august har brugere af Google-mail haft problemer med en facilitet i den gratis webmailtjeneste.

Problemet har været flittigt debatteret på Googles eget support-forum, men stadigvæk synes det ikke helt klart, om der bliver taget hånd om det eller ej, anføres det i debatten.

Problemet er imidlertid opført som et kendt problem hos Google, men der er ingen forklaring eller yderligere detaljer om dets håndtering.

Læsere har overfor CRNs søstermedie ComON antydet, at Google har syltet problemet. Også på søgegigantens supportforum er der undren: her lyder et af de seneste indlæg i tråden:

”Jeg venter stadig på at få labels til at virke. Jeg er virkeligt foraget over situationen. Der har ikke været nogen officiel reaktion fra Google endnu. Jeg ved end ikke om de arbejder med problemet eller ej,” skrev Gmail-brugeren SaurabhBisht ved middagstid i dag.

Der har dog været en offfciel Google-respons: En pige ved navn Iris, der står anført som Google-ansat, skrev den 26. august, at Google aktivt er i gang med at undersøge problemet. Iris kunne videre beskrive en udenoms-procedure, hvormed man manuelt kan få Label-funktionen til at virke. Men i dag, en lille uge senere, er den egentlige funktionsfejl stadig ikke fixet.

Det betyder bestemt ikke, at problemet er blevet syltet, oplyser man hos Google Danmark.

”Alle kendte fejl rapporteres direkte på de forskellige tjenesters hjælpesider, hvor der også er link til debatforummer m.v. Vi benytter blogs og debatforums for hurtigt at kunne reagere, hvis der er problemer,” siger Peter Friis, der er direktør for Google Danmark.

Han fastholder, at Google ikke kunne finde på at glemme et problem:

”Generelt kan vi ikke oplyse om hvornår et problem er løst – kun så hurtigt, som det er menneskeligt muligt. Men en ting er helt sikkert: Vi ved, at brugernes tilfredshed er det vigtigste for os. Derfor forsøger vi også at få løst alle problemer så hurtigt som muligt,” lyder det fra den danske Google-boss.

Label-funktionen i Googlemail giver mulighed for at hæfte forskellige betegnelser – labels- på forskellige mails og dermed organisere dem på en mere overskuelig måde.

Annonce

Annonceindlæg fra Deloitte

Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S