Atea-aktionærer stopper aktieudvidelse til ansatte

På en ekstraordinær generalforsamling fik bestyrelsesformand Ib Kunøe et knebent nej til at udstede nye aktier, der skal belønne de ansatte.

Et forslag fra Ateas hovedaktionær og bestyrelsesformand Ib Kunøe blev i sidste uge afvist på en generalforsamling i selskabet. It-rigmanden ville have de andre aktionærer til at godkende en plan, hvor der blev udstedt flere aktier i selskabet, der skulle bruges til medarbejderaktier.
Men i stedet for de krævede to tredjedels flertal stemte kun 64,7 procent af de fremmødte aktionærer ja til Kunøe-forslaget.

Det var planen, at udstede fem millioner kroner nye aktier, som de ansatte kunne købe af. Hvis forslaget var blevet godkendt, ville samtlige ansatte i Atea kunne købe de nye aktier med 15 procents rabat, hvis de til gengæld fortsatte i Atea i mindst et år.

»Vi vil gerne gøre noget for de ansatte som har slidt og slæbt og kæmpet sammen med os,« siger Ib Kunøe.

Nederlaget har dog ikke fået ham til at opgive sin plan om at give aktier til de ansatte. Senere i dag går Ib Kunøe i krigsråd med resten af Ateas bestyrelse for at finde en ny plan for at sælge medarbejderaktier.

»Det kom som en overraskelse at forslaget blev nedstemt, men så må jeg prøve igen. Jeg har flere muligheder,« vurderer en hemmelighedsfuld Ib Kunøe.

Han forklarer, at det især var de store amerikanske fonde på generalforsamlingen som stemte nej, sandsynligvis fordi de ikke havde fået forklaret forslaget godt nok.

»Problemet er at alle de små aktionærer ikke stemmer. Hvis de havde stemt, havde det ikke været er problem,« lyder det.

Børsanalytiker Hallgeir Hollup fra det norske mæglerselskab ABG Sundal Collier vurderer, at aktionærernes nej til forslaget ikke betyder så meget for Atea. I stedet for at udstede nye aktier, kan Atea blot bruge af de ti millioner egne aktier, som selskabet har i forvejen. Atea har en plan om at finansiere yderligere opkøb af andre selskaber ved at betale med Atea-aktier, og med en foreslåede aktieudvidelse, ville Atea have haft egne aktier for over en halv milliard kroner. Men det er ikke nødvendigvis det bedste for selskabet at bruge egne aktier til at købe virksomheder.

»Det er godt at sætte en begrænsning for antallet af egne aktier. Det disciplinerer selskabet at betale kontant, for så ses det tydeligere på bundlinjen, hvad et selskab koster,« vurderer han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere