Dantalk-ansatte uden løn

Ansatte i Dantalks kædekontor har ikke fået deres januarløn, fordi mobilkæden venter på ny kapital. Fagforening på vej med konkurskrav.

Mobiltelefonkæden Dantalk har ikke betalt januarlønnen til en række medarbejder på kædekontoret i Fredericia. Dermed står Dantalk tæt på et konkurskrav fra de ansattes fagforening, Krifa, der forsøger at få kæden til at betale lønnen.

 
Lønningerne er ikke blevet betalt, fordi Dantalks kasse er tom. Kæden venter på yderligere kapital fra en investor. Penge, der skal komme i løbet af et par dage. Det fortæller kædedirektør Gudmund Sigurdsson.
 
Det drejer sig om et etcifret millionbeløb fra en unavngivne investor, der skal sætte Dantalk i stand til at betale lønningerne, senest i morgen, onsdag, oplyser han.
 
Det er i sidste øjeblik, hvis det står til de ansattes fagforening, Krifa. Hvis pengene ikke falder i denne uge, vil Krifa få sin advokat til at sætte gang i en konkursbegæring mod Dantalkselskabet, Dantalk Danmark, der formelt står som arbejdsgiver. Det siger Krifas juridiske centerchef, Jens Peter Aagaard.
 
Lønnen skulle være betalt for over en uge siden, og Jens Peter Aagaard forklarer, at hvis lønudbetalingen er mere end fem dage forsinket, anser Krifa det for brud på ansættelseskontrakten.
 
»Med mit kendskab til normale procedurer på arbejdsmarkedet, er det påfaldende, at arbejdsgiveren ikke betaler lønnen,« siger Jens Peter Aagaard.
 
Det er anden gang på kun et halvt år, at Dantalk er tæt på en konkurs. I efteråret var Dantalk i skifteretten, hvor kæden afværgede en konkurs, ved at love skifteretten at skaffe ny kapital. Det skete kort før jul, hvor den norske tele-investor Stein Matre trådte til med et millionbeløb.
 
Efterårets kapitalindsprøjtning var tilsyneladende ikke nok, men Dantalks Gudmund Sigurdsson afviser, at kædens problemer er dramatiske, og hævder, at kæden igen er oven vande efter efterårets krise.
 
»Vi har været gennem en hård prøvelse, men det burde være overstået nu,« lyder det fra Gudmund Sigurdsson.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere