Tabere kan få erstatning i Hitachi-sag

Forsvarets ulovlige indkøb af en storageenhed fra Hitachi kan give kontant erstatning til Dell og Fujitsu Siemens.

Da forsvaret tidligere i år købte en storageenhed fra Hitachi, som ikke levede op til specifikationerne i det oprindelige udbudsmateriale, var det en overtrædelse af statens egne udbudsregler, som både kan udløse en irettesættelse af staten og en kontant erstatning til de leverandører, der tabte udbuddet.

Foruden Hitachi bød også Dell og Fujitsu Siemens på ordren. Ifølge ekspert i EU-ret, kontorchef Peter Vesterdorf fra Håndværksrådet, vil de to leverandører have gode chancer for at vinde en sag, hvis de går til Klagenævnet for Udbud. Et offentlig udbud skal stille alle leverandører lige, forklarer han, og når en leverandør får ordren, har de andre et tab, som skal erstattes.

»Det går ikke, hvis de andre leverandører byder ud fra de forudsætninger, der er i udbudsbetingelserne, men vinderen er en leverandør, der byder noget andet. Derfor vil de kunne få erstatning for tabt fortjeneste og for deres omkostninger til at udarbejde tilbuddet,« siger Peter Vesterdorf.

Økonomistyrelsen, hvor statens fælles indkøb på de såkaldte rammeaftaler er placeret, har tidligere indrømmet, at storagekøbet var en fejl, fordi den valgte enhed fra Hitachi Data Systems ikke havde en særlig fiber channel-kabling, som var en del af det oprindelige udbudsmateriale.

Vicedirektør i Økonomistyrelsen, Henrik Pinholt har til CRN sagt, at hvis styrelsen havde vidst, at storageenheden ikke levede op til specifikationerne, ville Forsvaret ikke have fået lov at købe den.

På trods af det klare lovbrud, vil han ikke give de to leverandører erstatning for deres tab, men henviser de to virksomheder til at gå rettens vej.
»Jeg kan ikke tro, at vi har et erstatningsansvar, men det på domstolene i givet fald se på,« siger Henrik Pinholt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere