Det lille firma STOP-tps fra Gedved ved Horsens har tænkt sig at gøre livet surt for firmaer, der bevidst forsøger at tjene penge på fejlindtastede internetadresser.
Typosquatting er en skjult trussel, som kan have mange konsekvenser.
Selv om det er svært at opgøre de præcise omkostninger i kroner og øre, så kan stavefejlsdomæner for eksempel være årsag til mistet trafik og dermed mistet omsætning eller mistet points på goodwill-kontoen, hvis virksomheder bliver sat i forbindelse med useriøse reklamesider.
Konstant overvågning
Bag firmaet og forkortelse STOP-tps finder man den klare målsætning: Stop typosquatting. Og bag firmaet finder man Lars Gosvig, der er medejer af Taxcon.dk, som rådgiver om moms og skatteregler.
Men i STOP-tps drejer det sig ikke om at tilbyde hjælp til indviklede skatteregler. Det drejer sig om at gøre livet lettere for danske firmaer, der enten ikke ved, eller som ikke har tid til at overvåge, om entreprenante folk snylter på deres domænenavne.
»Der er ingen tvivl om, at DK-Hostmasters suspensionsregler har gjort det væsentligt lettere at beskytte en virksomhed mod typosquatting, men der er stadig mange domæner, som er udsat for et betydeligt snylteri,« fortæller Lars Gosvig.
»Hvis man kigger på listen over suspenderede domæner, så er 190 af dem blevet registreret efterfølgende af andre typosquattere. Problemet er, at mange glemmer at suspenderingen kun varer i et kort stykke tid,« siger Lars Gosvig.
STOP-tps' koncept går derfor i korte træk ud på at systematisere overvågningen. Hos firmaet kan man bestille en oversigt, der lister de måder, som et domæne typisk fejlstaves på. Listen indeholder også de nuværende ejere af de potentielle fup-domænerne.
På baggrund af listen kan virksomheden så vælge at starte suspensionsager mod de mest tydelige snyltere eller overlade hele processen til STOP-tps.
Listen over mulige "gerningsmænd" er dannet med udgangspunkt i STOP-tps' voksende database men også i en menneskelig gennemgang.
»For hver domæne er der jo billioner og billioner af muligheder. Men for at få det til at fungere, så skal der altså også mennesker ind over. Det er måske derfor, at der ikke rigtig er nogen, der har forsøgt sig med det før,« gætter Lars Gosvig
Men kan det ikke også være fordi, at problemet måske ikke er så stort?
»Det ville være useriøst af mig at påstå, at det her er et kæmpe problem. Men det er meget sigende, at de fleste firmaer, som jeg har talt med, typisk ikke ved, hvor stort omfanget er. Det gætter på, at der måske findes to-tre squatterdomæner, men der er typisk tale om mange flere,« siger Lars Gosvig.
