Microsoft-medarbejders udtalelse om Kinect vækker opsigt

En af Microsofts topmedarbejdere antyder, at Kinect bruges til at samle data om brugerne. Softwaregiganten dementerer.

Artikel top billede

Forestil dig, at reklamefirmaer kan anbringe et kamera i din stue og følge med i, hvad du foretager dig, hvem du er sammen med, og hvordan dit humør er. Det ville være en fantastisk mulighed for at tilbyde målrettet reklame – kameraet kan for eksempel skelne mellem, om stuen er fuld af mænd (ølreklame!) eller kvinder (mode, kosmetik). Men der er nok ingen af os, der vil acceptere at få et sådant kamera installeret i vores stue.

Hvad nu, hvis man kunne få forbrugerne til selv at købe og installere kameraet ved at kalde det for en controller til en spilkonsol? En controller, der registrerer alle dine bevægelser og overfører dem til spillet. Microsoft har netop lanceret sin meget omtalte Kinect-udvidelse til Xbox 360, som netop består af et kamera, der skal installeres i stuen.

I sidste uge kom Microsofts Chief Operation Officer Dennis Durkin med en meget overraskende udtalelse på et investormøde. Han fortalte, at Microsoft kan bruge Kinect-kameraet til at samle data om brugerne og benytte disse data til at levere personaliseret reklame.

”Vi kan tilpasse indhold baseret på, hvem du er. Hvor mange personer er i rummet når reklamen bliver vist, hvor mange personer er i rummet når der spilles, hvordan forholder de sig til spillet? Hvordan forholder de sig til en sportsbegivenhed? Står de op? Er de begejstrede? Hvilket tøj har de på?”, sagde Dennis Durkin på mødet.

Denne udtalelse vækker minder om det totale overvågningssamfund i science fiction-romanen 1984 og det har fået en række medier, herunder Wall Street Journal og Engadget, til at se nærmere på sagen.

Allerede i dag er det jo meget muligt at udarbejde en meget detaljeret profil baseret på din webadfærd og levere annoncer, der er skræddersyet til din smag og dine præferencer. Det sker for eksempel på Facebook, hvor du selv fortæller om dine interesser og hobbyer. Men et overvågningskamera i stuen er alligevel en anden ting.

Microsofts egne brugerbetingelser for Kinect forbyder faktisk, at data må bruges af tredjeparter til at levere personaliseret reklame. Så det ser ud til, at Dennis Durkin har været lidt for hurtig på aftrækkeren.

I en e-mail til Wall Street Journal afviser Microsoft da også, at man har tænkt sig at bruge Kinect til at samle data til annoncører. Desuden understreger Microsoft, at man respekterer brugerens privatliv.

Dermed skulle sagen egentlig være slut. Men Microsoft har ikke forklaret, hvorfor Dennis Durkin kom med den bombastiske udtalelse i sidste uge.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S