Kapitaltilførsel og lønnedgang hos Norriq Netpartner

Fire måneder efter at Norriq overtog forhandleren Netpartner tilføres selskabet nu 15 millioner kroner. Samtidig går medarbejderne 10 procent ned i løn.

Koncerndirektør i Norriq Nis Juhl Lorenzen overtager midlertidigt posten som administrerende direktør for Norriq Netpartner. Det sker samtidig med at selskabet tilføres 15 millioner kroner i ekstra kapital fra Norriq og Netpartners øvrige ejere.

»Vi tog en chance, da vi overtog Netpartner i efteråret. Allerede dengang tilførte vi ny kapital. Vi havde gået og luret lidt på Netpartner i et stykke tid, men var godt klar over, at der var udfordringer. Da vi sidenhen gik virksomheden efter med en tættekam, så tingene ikke ud, som vi havde forestillet os. Selskabet var klart nødlidende. Det viste sig, at der skulle mere til rent likviditetsmæssigt. På den baggrund har vil lavet en case for, hvad der skulle ske for, at vi kunne skyde flere penge i virksomheden,« siger Bo Martinsen, koncernchef i Norriq.

Redningsplanen for Norriq Netpartner, som selskabet nu hedder, betyder at de ansatte må acceptere en lønnedgang på ti procent – for ledelsen er det en lønnedgang på 20 procent - samtidig med, at selskabet får tilført 15 millioner kroner i likviditet.

Bo Martinsen understreger, at der er tale om en redningsplan for Norriq Netpartner, og at det er i det lys lønnedgangen skal ses.

»Det er ikke fordi, vi vil stille medarbejderne i en dårlig situation. Det er et spørgsmål om, at redde arbejdspladser. Vi har samtidig lavet en bonusordning, der betyder, at hvis vi når de resultater, vi forventer, så får medarbejderne pengene tilbage som bonus,« siger Bo Martinsen.

Han fortæller, at Norriq stadig tror på Netpartner, der er en vigtig del af Norriqs strategi.

»Da vi købte Netpartner vurderede vi, at det var et godt valg. Det er de stadigvæk, fordi de understøtter resten af vores forretning. Men Netpartner skal stadig i sig selv være en sund virksomhed. Det er det vi skal have styr på nu.«

I dag er der 65 ansatte i virksomheden og der bliver ikke fyret nogen ansatte i denne omgang.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere