Danskernes glemsomhed koster virksomhederne, KMD og DanID, der står for to bredt brugte adgangsløsninger, millioner af kroner. PBS-virksomheden DanID, der står for den digital signatur, mister millioner af kroner og sætter sin lid til, at NemID, der i år afløser den digitale signatur, får bugt med danskernes dyre glemsomhed.
Det er omtrent hver anden dansker, der har en digital signatur, som glemmer sin adgangskode, fortæller kommunikationschef Jette Knudsen fra DanID.
”Problemet for den digitale signatur er, at den er lavfrekvent. Du bestiller den måske for at gå på Skat, og der går så lang tid, før du bruger den igen. Så glemmer brugeren adgangskoden igen,” fortæller Jette Knudsen.
Cirka 1,5 millioner danskere har siden 2003 installeret den digitale signatur. Omtrent halvdelen har været genbestillinger, og det koster 10 kroner pr. digital signatur. Dermed har glemte adganskoder rundt regnet kostet DanID 7,5 millioner kroner i signaturens levetid.
NemID til juli
De penge bliver sandsynligvis sparet, når NemID fra den første juli begynder at blive delt ud til danskerne. I modsætning til den digitale signatur, kan NemID bruges til mange flere tjenester. Det er eksempelvis Netbanken.
”Det bliver ikke længere et problem at huske adgangskoden. NemID får foræret rutinen fra netbankerne,” forklarer Jette Knudsen.
Også en anden løsning for log ind er ramt på pengepungen af danskernes glemsomhed. It-firmaet KMD, tidligere Kommunedata, står for Den Fælles Pinkode, som blandt andet kommuner, private og SU Styrelsen benytter. I alt har KMD lige så mange, der spørger efter en genbestilling, som der er folk, der beder om en pinkode for første gang. Hver anden kode, der bliver udstedt, er altså sandsynligvis glemt.
Det koster et sted mellem 10 og 20 kroner for KMD at udstede en ny kode. KMD har ikke regnet på, hvad de ekstra pinkoder koster firmaet, men en graf, som selskabet har sendt ComON, viser, at KMD hver måned fra januar 2006 til juni 2008 udstedte i snit omtrent 12.500 pinkoder på baggrund af genbestillinger. ComON's forsigtige skøn er altså, at selskabet bruger 125.000 kroner om måneden eller 1,5 millioner kroner om året på glemsomme danskeres genbestillinger.
”Det er ærgelige penge at skulle af med, fordi det i sidste ende gør det systemet dyrere,” siger Lotte Jensen, market manager hos KMD, om genbestillingerne.
Blandt andet glemsomme studerende, der bruger Den Fælles Pinkode, koster KMD penge. Hvert år til august og februar får KMD en masse genbestillinger fra studerende, der starter på studie eller skal ændre i deres indstillinger via ww.minsu.dk.
Pinkodehusker
KMD har ikke nogen løsning på glemsomheden. Virksomheden havde overvejet muligheden for at vedlægge en pinkode-husker, som den der er kendt fra dankortet. KMD droppede dog tanken, da virksomheden ikke mente, at det var en holdbar løsning - eksempelvis fordi pinkoden typisk bliver brugt med så store intervaller, at kortet, der består af de farverige huskefelter, sikkert også er væk.
Den eneste løsning er, at borgerne begynder at bruge Den Fælles Pinkode oftere. Og det ligger ikke i kortene, at det kommer til at ske. Derfor er en løsning som NemID, der skal bruges til en lang række løsninger, eneste effektive middel mod glemsomheden, siger Lotte Jensen. Netop NemID bliver også for en lang række offentlige instanser afløseren for Den Fælles Pinkode, når de bliver pålagt af staten at bruge NemID.
Hvis danskere med NemID alligevel skulle glemme adgangskoden, så får de for fremtiden med NemID flere muligheder for at få fat på en ny, midlertidig adgangskode, så NemID virker igen. Man kan enten hente den i banken, hos borgerservice, på skattecenteret eller få den tilsendt ved at ringe til supporten. Her svarer brugeren på nogle kontrolspørgsmål og får så koden tilsendt via brev eller sms til et på forhånd opgivet mobilnummer.
Den digitale signatur var oprindeligt tænkt som et bærende fundament for fremtidens Danmark. It-skandalen omkring Tinglysningen opstod netop, fordi mange danskere ikke brugte den digitale signatur i den udstrækning, det var forventet.
