EMC sagsøger HP-chef

David Donatelli er blevet anklaget for at bryde sin konkurrenceklausul med EMC, allerede inden han starter i sit nye job hos HP.

EMC’s tidligere storagechef David Donatelli havde knap nået at meddele, at han skiftede job fra storageproducenten til en stilling hos Hewlett-Packard, inden han anklagede EMC for at have pålagt ham en ulovlig klausul om ikke at tage job hos konkurrenterne.

Samme aften som han gav EMC besked om, at han ville starte i et nyt job som executive vice president for Hewlett-Packards server og storage-division stævnede han sin hidtidige arbejdsgiver med krav om at hans jobklausul skulle erklæres ugyldig. Det skriver amerikansk CRN.

Stævningen blev anlagt ved retten i Californien, en delstat som helt forbyder jobklausuler.

Det fik EMC til at gå til modangreb og stævne sin tidligere chef med krav om at konkurrenceklausulen blev overholdt.

»Hr. Donatellis centrale ansættelsesaftale med EMC indeholder en konkurrenceklausul og andre beskyttelser, som vi vil håndhæve,« siger en talsperson for EMC.

Den nye stævning skete ved retten delstaten Massachusetts og nu skal parternes advokater udrede, hvilke delstats regler, der gælder.

Ifølge en californisk advokat, Brian Daucher som amerikanske CRN har talt med, håndhæver lovgivningen i Californien overhovedet ikke konkurrenceklausuler.

»Californien har de bedste regler for medarbejdere. Når selskaber vælger at slås over konkurrenceklausuler, kæmper de for at afgøre, hvor sagen skal føres. Hvis du bor i Californien og arbejder for et selskab i Massachusetts, vil sagen blive ført i Californien uanset hvad der står i klausulerne,« siger Brian Daucher.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere