(2002-05-31) Borland udvider sine aktiviteter i Norden ved at indgå en distributionsaftale med Tech Data i Danmark. Virksomhederne har tidligere haft et samarbejde i Sverige, og aftalen er et led i Borlands og satsning på det nordiske marked, hvor efterspørgslen stiger voldsomt, anfører Borland.
Aftalen betyder, at Tech Data både vil komme til at sælge og yde support til softwareløsninger fra Borland.
»Tech Data giver os mulighed for at imødekomme den efterspørgsel, der findes på markedet, og samtidig tilbyde lokal ekspertise inden for vores produkter. Norden giver os i høj grad mulighed for at ekspandere. Tech Datas stærke base af forhandlere og teknologiske kapacitet er vigtige forudsætninger i ekspansionsarbejdet,« siger Jan Överby, Channel Manager Borland.