Forsker: Uvidenhed skaber Shg-konflikt

Skiftet fra at være iværksætter til at være en veletableret moderne virksomhed er svært. Det gælder også den dag, de ansatte stiller krav om ordnede arbejdsforhold og overenskomst. Manglende viden eller fordomme om »fagforsteningen« risikerer at skygge for de fordele, som virksomheden kan opnå ved at indgå overenskomst. Det siger arbejdsmarkedsforskeren Jesper Due fra Københavns Universitet.

»Der er ofte en forudfattet mening hos arbejdsgiveren om, at en overenskomst vil betyde en indskrænkning af ledelsesretten og råderummet i forhold til tilrettelæggelsen af produktionen og fastsættelse af løn og andre arbejdsforhold,« siger Jesper Due.

Han peger på, at psykologien nemt kan spille parterne et puds, når der skal findes et kompromis mellem modstridende interesser

»For arbejdsgiveren kommer konflikten nemt til at være et spørgsmål om at bevare status quo. Dermed bliver selve det at indgå en overenskomst ensbetydende med nederlag. På den anden side af bordet skal medarbejderne og den faglige organisation omvendt passe alvorligt på, at de ikke præsenterer deres krav som et spørgsmål om at arbejdsgiveren skal give afkald på noget,« siger Jesper Due.

Billedet af en overenskomst, som noget der begrænser virksomhedens fleksibilitet og mulighed for at udvikle sig, kommer derfor let til at skygge for realiteterne, mener han.

»Både historisk og i den praktiske hverdag viser al erfaring at overenskomstsystemet skaber det, man på nudansk kalder for en win-win-situation for parterne. Alternativet er en konflikt, og især mindre arbejdsgivere bliver tit stærkt forbløffede over, at en blokade af fabriksporten ikke automatisk bliver fjernet af politiet, og at kampskridt som blokade og sympatikonflikt er fuldt legitime kampmidler på et moderne arbejdsmarked,« siger Jesper Due.