Artikel top billede

SKI-aftale solgt fra Comwir-konkurs

En af de omstridte SKI-aftaler, som oprindelig blev vundet af den nu krakkede hardwareforhandler Comwir, er nu endt hos et firma, der sælger lønpakker til stat og kommuner.

En leverandøraftale under SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S), som oprindelig blev vundet af den nu krakkede hardwareforhandler Comwir, er blevet videresolgt til firmaet Belle Balance, som har specialiseret sig i at levere personalegoder og lønpakker til især kommuner og offentlige institutioner.

Ifølge kurator i konkursboet efter Comwir, advokat Finn Jepsen, er salget af SKI-aftalen, som udover pc’ere, skærme også omfatter blandt andet servere, storage, og service sket på nøjagtig samme vilkår som salg af ethvert andet forretningsmæssigt aktiv.

»Min opgave er at sikre kreditorerne det bedst mulige resultat, og hvis der er en køber, bliver den solgt som ethvert andet aktiv,« siger Finn Jepsen til CRN.

Han fortæller, at han ikke har undersøgt, om den nye ejer af SKI-aftalen lever op til kravene i aftalen.

»Det er en sag mellem køberen og SKI. Belle Balance henvendte sig selv til konkursboet, og jeg kender ikke noget til firmaet. Det er heller ikke min opgave at undersøge det. De kommer med en pose penge, og så må de selv afklare med SKI, om de lever op til aftalens forpligtelser,« lyder det fra kuratoren.

På SKIs hjemmeside fremgår det, at aftalen er »overdraget« fra Comwir, men SKI oplyser ikke, om vilkårene for, at SKI-aftalen nu ligger hos en leverandør, som har en helt anden virksomhedsprofil end Comwir.

Ifølge direktør Niels Frederiksen, SKI, undersøger man normalt om leverandører, der overtager SKI.aftaler fra andre firmaer, lever op til kravene i den pågældende aftale, før en ny spiller på den måde bliver lukket ind i varmen.

»I det omfang de lever op til de tekniske og økonomiske krav i aftalen vil aftalen fortsætte. Men viser det sig, at de ikke kan det, er vilkårene ændret, og så tager vi det op til overvejelse,« siger Niels Frederiksen, som dog understreger, at han ikke kender detaljerne i overdragelsen af Comwir-aftalen til Belle Balance.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Belle Balance.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere