Databaseproblem hos DIBS sætter nethandlen på standby

Nethandlende oplever i dag lange svartider i forbindelse med handler i en række netbutikker. Problemet ligger hos DIBS, der lover en hurtig løsning. Netbutikkerne raser over at blive ladt i stikken lige før julehandlen.

Nu gik det lige så godt, og jagten på en rekordomsætning på nettet i forbindelse med julen kunne skimtes i horisonten.

Men i dag må en lang række danske netbutikker erkende, at der allerede er nisser på spil, selv om vi ikke har bevæget os ind i julemåneden endnu. Men de aktuelle lange svartider skyldes nu ikke nisser men derimod databasproblemer hos DIBS

Helt konkret oplever e-handlende i dag, at betalinger på nettet går meget langsomt, og at de ofte går helt i stå.

DIBS, der håndterer de fleste danske transaktioner på nettet, erkender, at problemet skyldes interne rokeringer i denne uge. DIBS valgte nemlig at flytte til et nyt hostingcenter i denne uge. Det skete natten til mandag.
Frem til fredag morgen er flytning gået smertefrit, men så opstod der ifølge DIBS databaseproblemer.

»Hvornår problemet bliver løst, tør jeg faktisk ikke sige i øjeblikket, men jeg tror, at vi snakker om halve timer frem for halve dage,« siger Jesper Lohman, der er vicedirektør i DIBS Payment Services.

De store er ramt

Blandt de nethandlende, der er ramt, er DSB, Billetlugen og tøjforretningen Smartguy.

Det får brancheforeningen FDIH til at melde klart ud:

»Taberne er butikkerne og forbrugerne. Forbrugerne oplever, at de bliver smidt af - det betyder usikkerhed, de prøver igen, de ringer til butikkerne og klager så telefonerne gløder, og søger over mod andre butikker," siger FDIHs direktør Morten Kamper.

FDIH er især forundret over, at serverflytningen er sket i indgangsperioden til den travle julemåned, og at DIBS tilsyneladende ikke arbejder på problemet. Kunderne har nemlig kun fået en kort engelsk besked vedrørende problemet i dag.

»Selvfølgelig kan der ske fejl, men det må ikke give så mange problemer, og at man ikke har en fall-back løsning klar, endsige informerer ordentligt om problemerne virker fuldstændigt uforståeligt,« siger Morten Kamper.

Hos DIBS er der forståelse for frustrationen, men Jesper Lohman afviser, at der ikke er fokus på at løse problemet.

»Vi gør alt vi kan for at informere vores kunder - og for at løse problemet, men det er klart, vi ikke er tilfredse med os selv i øjeblikket,« siger Jesper Lohman.

Annonce

Annonceindlæg tema

Offentlig digitalisering

Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S