NNIT skal drive SAP for B&O

Bang & Olufsen bliver den anden virksomhed herhjemme, der flytter et kæmpe SAP-system over på Microsofts SQL-database. Novo Nordisk, som nu skal stå for driften, tror at mange andre SAP-kunder vil gøre det samme.

Microsoft SQL-database og den engang så ydmydige pc-server kan nu rent faktisk konkurrere med tonstunge unix- og mainframe-løsninger. Det har Bang & Olufsen taget konsekvensen af.

B&O outsourcer nu virksomhedens SAP-system og skifter i samme hug teknologi-platform for systemet.

Hidtil har B&O's SAP-system, der blandt andet binder salgskontorer i hele verden sammen med hovedkvarteret i Struer, været baseret på en IBM DB2-mainframe-platform.

Nu skal systemet flyttes over på en Microsoft SQL/pc-server-platform drevet af Novo Nordisk' it-selskab, NNIT.

Det er dog ikke nogen helt lille Pentium4-computer, der skal trække læsset i serverummet, men derimod store clustre af sammenkoblede maskiner med den seneste Intel server-teknologi i NNITs driftcenter.

»Det er den anden danske virksomhed, der følger den nye internationale trend og flytter en SAP-installation over på SQL, som på en pc-server-platfom er betydeligt billigere, men alligevel har samme oppetid. Vi kan garantere en 99,9 procent oppetid på denne platfrom,« siger salgsdirektør i NNIT, Michael Bjerregaard.

Han forventer, at man i de øvrige danske SAP-virksomheder vil følge B&O's teknologi-skift med stor interesse.

»Det kommer til at sætte en bølge i gang herhjemme,« lyder salgsdirektørens vurdering.

NNIT henter i dag en trediedel af sin omsætning uden for Novo Nordisk-koncernen, men andelen af eksterne kunder er ifølge Michael Bjerregaard i stærk fremmarch.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Henrik Vittrup Zoega

    Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job