Det var ikke i orden, da Nordea i oktober 2006 - et halvt år før konkursen i brokervirksomheden Bridema - krævede et såkaldt virksomhedspant i Bridema, selvom virksomhedens økonomi på det tidspunkt var mere end almindelig kritisk. Forud for Nordeas krav var Bridemas kassekredit vokset til 30 millioner kroner, samtidig med at pengene forsatte med at fosse ud af kassen med et månedligt underskud på to millioner kroner.
Østre Landsret har i dag afgjort, at pantsætningen skal annulleres og at Nordea derfor skal betale de millioner tilbage, som banken har fået, da Bridema gik konkurs. Rettens beslutter at sende pengene tilbage til Bridemas konkursbo fordi Bridemas daværende bestyrelsesformand Brian Duelund på et møde 3. oktober havde fortalt banken, hvor skidt det så ud for Bridema, og at selskabet i løbet af kort tid skulle betale en gæld på ti millioner kroner til Skat.
Så da pantet på de 30 millioner kroner to dage senere blev tinglyst, vidste banken udmærket, at Bridema var i så store problemer, at virksomheden ikke kunne overleve. Fordi Nordea vidste, at Bridemas økonomi havde nået bunden, kunne den ikke gøre krav på pengene og derfor har Landsretten afgjort, at pantsætningen skal annulleres.
»Bridema var insolvent, da virksomhedspantet blev tinglyst, og (...) Nordea kendte eller burde have kendt insolvensen,« hedder det i rettens kendelse.
Krisen i Bridema udviklede sig i 2006 til en konkurs i april 2007, hvor Bridema gik konkurs med gæld på knap 50 millioner kroner, hvoraf en stor del var til leverandører og Skat, der alene havde et krav på 23 millioner kroner.
Med dagens kendelse skal det millionbeløb som Nordea har fået nu fordeles ud til samtlige kreditorer i stedet for kun at dække bankens tab.
