Krav om åbne ACTA-forhandlinger

Med Sverige i spidsen er det lykkedes at skabe enighed i EU-Parlamentet om at kræve åbenhed i ACTA forhandlingerne. I dag skal parlamentet vedtage en resolution, der truer kommissionen med domstolene.

EU-Parlamentet har efter en massiv kampagne fra den svenske regering besluttet at arbejde for åbne forhandlinger om nettet nye grundlov – pirattraktaten ACTA.

Den formelle afstemning finder sted i Europa-Parlamentet senere i dag, men de største partigrupper i parlamentet har forhandlet sig til enighed om en resolutionstekst. Dermed er der 99 procents chance for at teksten bliver vedtaget. Det svenske medlem af Europa-Parlamentet for Piratpartiet Christian Engström mener, det er en ”god dag at være pirat”.

»Det er en meget stærk resolution som ikke efterlader nogen tvivl om, at EU-Parlamentet kræver, at rådet og kommissionen afleverer alle dokumenter om ACTA øjeblikkeligt,« skriver han på sin blog.

Beslutningen er kulminationen på den seneste tids tiltagende kritik af, at verdens mest indflydelsesrige lande i al hemmelighed forhandler om vidtrækkende rammer for internettet. EU's beslutning betyder også, at Danmark bakker op om åbenhed i forhandlingerne. I sidste uge viste et uverificeret hollandsk læk ellers, at Danmark var den største modstander af åbenhed i EU. Den canadiske juraprofessor Michael Geist, der er verdens førende uafhængige ekspert i ACTA forhandlingerne, tror, at den hollandske læk er den direkte årsag til kravet om åbenhed.

»Det viser det betydningen af åbenhed. Det er ikke en tilfældighed, at beslutningen kommer i kølvandet på det hollandske læk, der identificerede, hvilke lande der blokerer for åbenhed. Det bekræfter, at større åbenhed kan føre til direkte politisk handling,« siger Michael Geist til CRN’s søstersite ComON.

Konsensuskrav

EU kan dog ikke alene gennemtrumfe åbenhed i forhandlingerne. Det kræver konsensus mellem alle parter. Det er USA der står bag, og intet tyder på, at de er interesseret i åbenhed.

Parlamenter minder kommissionen om, at de folkevalgte medlemmer har krav på indsigt efter Lissabon-traktatens ikrafttrædelse. EU-Parlamentet kræver, at EU-Kommissionen fremlægger alle dokumenter fra forhandlingerne og gennemfører en grundig analyse af, hvad konsekvenserne kan blive for almindelige borgerrettigheder på nettet. Hvis kommissionen nægter med hensyn til andre landes interesser, så truer parlamentet med at føre sagen for domstolene, og i sidste ende nægte at stemme for. EU-Parlamentet afviser også at stemme for en traktat der indfører three strikes ordningen og fører til at toldere kan gennemrode ens elektroniske udstyr.

I de seneste uger har flere europæiske regeringer udtrykt massiv kritik af ACTA forhandlingerne. Den danske regering har endnu ikke kommenteret ACTA.
Hele teksten kan læses her.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

    Christian Homann

    Netip A/S

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse