Telia klager til konkurrencestyrelsen over TDC

Telia føler sig holdt udenfor det lukrative internet-tv-marked, og mener reguleringen af TDC er for svag.

(Opdateret) Telia har gennem mere end to år forgæves forhandlet med TDC om at få tilbudt en grossistpris, der gør det muligt at tilbyde landsdækkende tv via telefonstikket (IPTV via ADSL). Imens har TDC skovlet langt over 100.000 kunder ind på deres eget Home Trio-tilbud.

Det er ifølge Telia baggrunden for, at selskabet nu har klaget til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over TDC’s misbrug af en dominerende stilling på tv-området.

”TDC forhindrer reel konkurrence på IPTV i Danmark,” hedder det i en pressemeddelelse udsendt af Telia i dag.

Forhandlinger om en engros-aftale på IP-tv er strandet, fordi TDC ifølge Telia krævede en alt for høj pris.

”Med TDC’s seneste bud ville vi skulle have 130.000 kunder for overhovedet at få en form for forretning ud af det,” siger Telias kommunikationschef Lone Berning.

Men TDC er jo i forvejen reguleret i telelovgivningen og It og Telestyrelsen har beføjelser til at sikre en rimelige konkurrenceforhold?

”Jeg kan kun sige, at telelovgiviningen er fra 1999, og man dengang slet ikke havde fantasi til at forestille sig, at man en dag ville sende tv via kobbernettet,” siger hun.

Tandløs vagthund

I mener altså, at Telestyrelsen ikke gør sit arbejde godt nok?

”Den udlægning må stå for din egen regning. Men vi synes ikke de lever op til betegnelsen ”vagthund”, som Jørgen Abild (direktør for Telestyrelsen, red) i sin tid kaldte dem,” siger Lone Berning.

Hvorvidt Konkurrencestyrelsen overhovedet kan behandle en sag om et selskab, hvis konkurrenceforhold allerede er underlagt kontrol af en anden offentlig myndighed, er et åbent spørgsmål.

Hvis det helt konkrete spørgsmål er omfattet af detailbestemmelserne i telelovgivningen, har denne forrang over konkurrencelovgivningen , oplyser man i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Ingen i styrelsen vil udtale sig om den konkrete sag, og det kan end ikke bekræftes om, at klagen fra Telia er modtaget.

Ifølge Telia ligger det dog fast, at Konkurrencestyrelsen nu må i gang med arbejdet med at vurdere, om engros-priser på IP-tv-ydelser på TDCs kobbernet hører hjemme under den eksisterende telelovgivning, eller om det er et mere overordnet spørgsmål om misbrug af markedsposition, der skal behandles konkurrenceretligt.

Telia gør opmærksom på, at TDC’s markeddominans på IP-tv er så stærk, at det tredje af de store teleselskaber, Telenor, helt har opgivet at tilbyde IP-tv.

”Telia er i dag det eneste teleselskab, der tilbyder et reelt alternativ til TDC på området for internet, telefoni og tv via telefonstikket. Men Telia kan alene tilbyde produktet til ca. 35 pct. af de danske husstande. Det er særligt forbrugere i udkants-Danmark, som rammes af problematikken. I landets tyndt befolkede områder kan forbrugerne i dag fortsat kun vælge TDC, hvis de ønsker en løsning med internet, telefoni og tv via telefonstikket,” heddet det blandt andet i Telias pressemeddelelse.

Telia mener, at TDC’s kobbernet stadig de næste fem år vil være den eneste vej ud til alle de danske husstande.

”Teknologien udvikles fortsat, så hastighederne på kobbernettet bliver højere og højere samtidig med, at tv-signalerne komprimeres mere og mere. Det betyder, at denne teknologi i allerhøjeste grad fortsat har en fremtid, som attraktiv konkurrent til tv via fiber, kabel-tv-nettet og parabol,” siger Dan Strömberg, direktør for Telia bredbåndsforretning.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Jacob Vildbæk Jensen som Datateknikerelev ved afd. Herning og afd. Rødekro. Han har tidligere beskæftiget sig med tjenerfaget,. Nyt job
    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Anders Kirk Madsen som Tech Lead. Anders skal især beskæftige sig med at hjælpe Signiflys offentlige og private kunder med at styrke forretningen gennem teknisk solide løsninger. Anders kommer fra en stilling som Business Architect hos SOS International. Nyt job