Stéphane Herlicq, 40 år, er udnævnt til administrerende direktør for det franskejede Steria Danmark - tidligere kendt under navnene Bull og Integris. Han efterfølger Ulrik Jørring, der har taget et års orlov for at sejle med familien i farvandet ved Australien og New Zealand, oplyses det.
Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.
Stéphane Herlicq kom til Steria i februar i år som direktør for e-solutions med ansvar for systemintegration og konsulentaktiviteterne. I 1996 kom han første gang til Steria, men skiftede i 2000 til det amerikanske firma Portal Software. 1. februar 2002 vendte han så tilbage til Steria til posten i Danmark.
Stéphane Herlicq er fransk og uddannet ingeniør fra Ecole Centrale de Paris i 1985.