Merlin til kreditorer: Vi bliver solgt i næste uge

Ifølge en række mails til Merlins kreditorer forventer butikskæden, at en aftale om salg vil være på plads inden 1. november.

Efter en længere periode med voldsomme likviditetsproblemer lakker det mod enden for Merlin som selvstændig butikskæde. Ifølge en række mails fra Merlin til kædens kreditorer, som CRN er i besiddelse af, vil Merlin-kædens situation være »helt klarlagt«, og der vil »være en holdbar løsning for Merlin pr. 1. november«. I den samme mailkorrespondance skriver en højtplaceret person i Merlins ledelse direkte, at kæden inden denne dato vil kunne offentliggøre, hvilken dansk partner, man »går sammen med«.

Så sent som i går onsdag skrev dagbladet Børsen, at der i øjeblikket forhandles på højtryk med en mulige købere. Blandt kandidaterne befinder sig angiveligt kapitalkæden Elbodan, der i forvejen står bag kæderne Punkt 1, Expert og 2Tal.

For mindre end to uger siden afviste Merlins vicedirektør Torben Grodt Petersen over for CRN, at Merlin skulle være truet af den finansielle krise i Island.

»Det skal også nok blive jul i Merlin i år,« sagde Torben Grodt Petersen på det tidspunkt.

Allerede i juni måtte Merlin trods en række kapitalindsprøjtninger fra de islandske ejere i Ardegi bede sine kreditorer om henstand med betalingerne. Dengang sagde administrerende direktør Ingi Einarsson til CRN, at Merlin havde likviditetsproblemer.

Ifølge CRNs oplysninger har Merlin siden i sommer flere gange måttet bede sine kreditorer om yderligere henstand.

Merlin er ejet af den islandske kapitalfond Ardegi, som har tilført næsten en kvart milliard i ekstra kapital til kæden siden den blev købt ud af FDB. Antallet af butikker er også skåret kraftigt ned. I 2005, da Merlin var FDB-ejet, havde kæden 62 butikker. I Dag er antallet af butikker skåret ned til 38.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network