Frustrerende, men desværre set for ofte.
Det er meldingen fra IT-fagforeningen Prosa, når den skal forholde sig til den kontrakt, som det vejlensiske IT-firma Unik tilbød en systemudvikler.
Firmaet skrev blandt andet, at "den faktiske arbejdstid afhænger af de daglige opgaver hos kunden" og at "lønnen dækker den fulde arbejdsindsats, og der ydes ikke særskilt vederlag for overarbejde."
De formuleringer fik udvikleren til at takke nej til jobbet.
Prosa kender udmærket til problemer på IT-arbejdsmarkedet med overarbejde og manglende honorering af det.
Her forstår man godt systemudviklerens frustration over den konkrete kontrakt, men betegner dens formuleringer om arbejdstid som "ikke usædvanlige".
Faglig sekretær Mogens Sørensen er jævnligt i kontakt med IT-folk, der spørger ham til råds om ansættelseskontrakter. Han gør det klart for dem, hvilke konsekvenser en formulering kan have.
- Jo mere præcis en kontrakt er, jo mindre risiko er der for misforståelser og fejlfortolkninger. Vi anbefaler normalt vores medlemmer at få specificeret i kontrakten, at overarbejde honoreres og nøjagtig hvordan - med afspadsering eller betaling, siger Mogens Sørensen.
Men han erkender også, at det kan være lettere sagt end gjort.
- Arbejdsgivere vil typisk sige: "Sådan ser de andres kontrakter også ud. Du kan jo nok se, at vi ikke kan lave særaftaler for dig." Så må man gøre op med sig selv, om man kan og vil leve med kontraktens vilkår, siger Mogens Sørensen.
Han konstaterer, at mange IT-folk har affundet sig med kontrakter, hvor arbejdstiden og honoreringen flagrer.
Prosas holdning er, at overarbejde generelt har taget overhånd i IT-branchen.
En undersøgelse, Computerworld fik foretaget i efteråret 2002, viste, at 65 procent af 1.700 IT-folk mente, at de arbejdede for meget.
Danmarks Statistiks arbejdstidsregnskab har tidligere påvist, at IT-branchens ansatte i snit arbejder 100 timer mere om året end gennemsnittet for alle brancher.
