Overdreven optimisme i it-branchen

Danske it-virksomheder ser lyst på 2011. Men udsigten til flere jobs trues af øget outsourcing.

»Optimismen breder sig i IT-faget, og derfor er der nu grund til at råbe vagt i gevær.« Det siger Morten Bangsgaard, direktør for brancheforeningen IT-Branchen til Børsen.

Han mener, at der bliver så stor efterspørgsel på it-folk i 2011, at branchen kommer til at lide under udtalt medarbejdermangel – en situation, der tidligere plagede branchen hårdt. For at undgå den uheldige situation skal der uddannes flere it-folk, mener Morten Bangssgaard.

Men er der virkeligt et seriøst jobboom på vej i den vinterkolde danske it-branche?

Ifølge Børsen baserer forventningerne sig på en analyse fra Deloitte.

CRNs søstermedie ComON har fundet analysen, og den viser sig at stamme tilbage fra september sidste år.

3 uf af 4 tror på nye jobs

Analysen er Deloittes it-vækstbarometer, hvor direktører i it-branchen er spurgt om deres forventninger. Børsen peger på, at tre ud af fire forventer at have flere ansatte i 2011 end i 2010. Det helt store ryk skal man dog ikke regne med, mener næstformand og faglig sekretær i it-fagforbundet Prosa, Hanne Lykke.

Forbundet har selvsagt ingen statistikker for 2011 endnu, men alligevel har Hanne Lykke en god fornemmelse for, hvor det bærer hen ad.

”Vi kan se på antallet af indkomne kontrakter til gennemsyn, at der er flere end tidligere, der bliver ansat. Der er lidt flere kontrakter end før. Men noget stort boom er der ikke tale om,” siger hun til ComON.

Er der ikke også stigende jobnedlæggelse på grund af outsourcing?

”Jo, der outsources fortsat rigtig meget. Så måske er der gang i et opsving, som der tales om, men hvor vi kun ser en mindre del af det jobvæksten i Danmark,” siger hun.

Outsourcing rammer bredt

Outsourcing rammer ifølge Hanne Lykke bredt i it-branchen: både driftsjob og udviklingsjobs bliver i stor stil outsourcet til andre lande med lavere løn-niveau. Alligevel er den danske it-branche ikke så hårdt ramt som man kunne frygte.

”Jobmarkedet har i de sidste par år været ret påvirket af, at der ikke har været sprøjtet så mange it-studerende ud. Derfor har det ikke set så slemt ud som ved tidligere nedture,” siger Hanne Lykke.

Sidst der var høj arbejdsløshed med ti procents ledige blandt itfagforbundets medlemmer var i 2004. I 2010 var arbejdsløsheden lige knap seks procent.

Lidt for optimistisk

Konklusionen, om at der er et boom på vej, skal også tages med et gran salt, hvis man spørger hos Deloitte selv.

Manden bag Deloittes IT-vækstbarometer, partner Kim Gerner, siger til ComON, at man nok skal trække en smule fra i den optimisme, som undersøgelsen afspejler.

”Undersøgelsen har været gennemført i en årrække. Erfaringen viser, at tendenserne i analysen oftest holder stik, men når det gælder omfanget af den beskrevne udvikling, som deltagerne forudser, så er de generelt lidt mere optimistiske, end der efterfølgende har vist sig at være belæg for,” siger han. Han forklarer den let overdrevne optimisme med, at det er toplederne i virksomhederne, der bliver spurgt.

”Hvis ikke de skulle tro på deres virksomheds vækst, hvem skulle så,” spørger Kim Gerner.

Men hvis man skal trække fra i optimismen, er der så tale om et reelt opsving?

”Jeg tror ikke, at der er nogen grund til jubeloptimisme. It-branchen er lige som alle andre ramt af krisen, men nok ikke helt så slemt,” lyder det fra Kim Gerner.

Ifølge Deloitte-analysen mener 29 procent af de adspurgte direktører i it-branchen, at den største udfordring i de kommende år bliver at tiltrække og fastholde medarbejdere. Kun 19 procent sagde, at dette var den største udføring førhen, hvor 33 procent i stedet pegede på branchens afmatning.

Tallene i Deloitte-analysen stammer fra en rundspørge hos topcheferne i 300 danske it-virksomheder fordelt på forhandlere og distributører, software- og hardware-producenter, og it-konsulentvirksomheder og systemintegratorer.

Annonce

Annonceindlæg tema

Cloud & AI

I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S