Itbutikken vil sælge kummefrysere

Onlineforhandleren Itbutikken går nu også ind i hvidevarebranchen. Fremover skal Viborgforhandleren sælge køleskabe, komfurer og kummefrysere.

I morgen klokken otte åbner Itbutikken for onlinesalg af hårde hvidevarer. Indehaver Peter Sunesen ser ingen konflikt i at sælge hårde hvidevarer sammen medcomputerudstyr, selv om køleskabet endnu ikke er i stand til at gå online.

»Mig bekendt bruger både itudstyr og hårde hvidevarer strøm,« forklarer Peter Sunesen.

Lamper, barbermaskiner og blendere bruger også strøm, men her trækker Peter Sunensen dog en klar grænse.

»Nettet har nogle klare begrænsninger. Det koster noget at shippe varer, og det er svært at ligge 50 kroner på i forsendelse, hvis produktet kun koster nogle få hundrede kroner,« forklarer han.

Itbutikken har arbejdet med lanceringen siden september 2005, og konceptet har ligget færdigt siden december. Peter Sunesen har dog valgt at vente med lanceringen til efter december og januar måned, som er højsæson for onlinesalget hos Itbutikken.

»Jeg forsøger at holde den samme medarbejderstab året rundt, og de har været hårdt presset i de seneste måneder, derfor har vi ventet,« forklarer Peter Sunesen.

Peter Sunesen ser Itbutikken sig som et moderne net-supermarked for elektroniske produkter. Derfor vil han heller ikke stoppe Itbutikkens udvikling ved hvidevarer.

Allerede nu løfter Peter Sunesen kort sløret for, at der er flre nye tiltag på vej. Han vil dog ikke ud med noget specifikt, men bebuder, at han regner med at lancere mere nyt i medio februar eller først i marts.

»Den næste lancering lå færdigudviklet i november. Der bliver tale om 9000 nye proukter eller deromkring, men mere vil jeg ikke sige endnu,« lyder det hemlighedsfuldt fra Peter Sunesen.

Annonce

Annonceindlæg fra Sabio

Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job