Phoenix BIOS skruer op for boot-hastigheden

Phonix Technologies mener, at livet er for kort til lange pc-opstartstider. Firmaet har derfor udviklet en ny overbygning til den almindelige pc-BIOS, som skal bane vej til Windows-programmer uden at skulle vente på operativsystemet.

»I takt med at Windows bliver mere og mere kompleks, bliver start-tiderne længere og længere. Jeg må vente i fem minutter bare for at få en forbindelse, hvis jeg sidder i lufthavnen og vil koble mig på et WiFI-netværk,« siger Woody Hobbs.

Han er CEO for Phoenix Technologies, der har leveret BIOS-software (basic input/output system - den i hardwaren indbyggede software til basal styring af tastatur, skærm m.v.) til en væsentlig del af alle verdens pc'er.

Ifølge Wired har Phoenix udviklet en overbyging til den eksisterende pc-BIOS, som gør ventetiderne overflødige. BIOS-overbygningen, som ikke er et egentligt operativsystem, skulle ifølge bladet gøre det muligt at åbne balsale Windows-applikationer uafhængigt af operativsystemet.

BIOS-overbygningen er blevet døbt Hyperspace og beskrives i Wired som et simpelt operativt lag, der afvikles sideløbende med Windows og som er i stand til at håndtere de mest basale Windows-applikationer såsom mail.

Dermed synes Phoenix BIOS at træde indenfor på Microsofts enemærker, men ifølge Woody Hobbs er holdningen hos Microsoft den, at BIOS-aktiviteterne anses at være uden for Microsofts kontrol.

Hos de fleste hardware-producenter er der begejstring for nyheden om, at boot-tidene kan forkortes. Begejstringen er særligt stor hos Intel:

»Vi er meget glade for det, de gør hos Phoenix. Det viser, hvordan folk er begyndt at bruge Intels underliggende virtualiserings-byggeblokke på nye og smarte måder,« siger Steve Grobman, der er chef for Intels Business Client Architecture Group, til Wired.

Phoenix er i aktuelle forhandlinger med hovedparten af de store pc-producenter - med undtagelse af Apple. De første bærbare pc'er med Hyperspace forventes at komme på markedet i andet halvår 2008.

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest