EU truer med at forbyde salget af Windows Vista

EU truer med at sætte en stopper for salget af Microsofts kommende Windows Vista, såfremt for mange funktioner bliver integreret i det kommende styresystem.

EU-kommissionens kommissær for konkurrence, Neelie Kroes, har skriftlig informeret Microsoft om, at såfremt for mange funktioner bliver bundet til det kommende styresystem Windows Vista, kan hele systemet forbydes i Europa.

Neelie Kroes sendte i forrige uge et brev til Microsoft-chef Steve Ballmer, hvori hun beskrev EU-kommissionens bekymringer om Vista. EU er nervøs for Microsofts planer om at lade Windows Vista indeholde flere af de funktioner, som i dag dækkes af selvstændige applikationer.

EU nævner blandt andet forholdet mellem Vistas integrerede browser og søgning på internettet, samt integrationen af sikkerhedsfunktioner.

Microsoft forsikrer ellers, at det vil være muligt at indstille browseren til at anvende andre søgetjenester end Microsofts egen, og at der ikke bliver integreret noget antivirus-program i Vista. Men netop bedre søgemuligheder og integreret sikkerhed, er hvad Microsofts tidligere har annonceret som fast del af det kommende Windows Vista.

En baggrund for Nellie Kroes' brev var, at EU-kommissionen i februar blev advaret af konkurrenter som IBM, Sun og Oracle mod de integrerede funktioner, som kan være i strid med de europæiske konkurrenceregler.

Microsoft har ikke kommenteret brevet, men udtrykker, at selskabet vil efterkomme brugernes krav om et mere sikkert og funktionelt styresystem, men samtidigt se på de juridiske forpligtigelser.

En lukket høring i EU i dag, bliver en opfølgning på Microsofts monopoldom fra marts 2004. Ifølge Reuters har Microsoft dog forberedt sig grundigt til denne høring. Blandt andet med et stort anlagt rollespil med tidligere belgisk justitsminister, Melchior Wathelet, som EU-dommer.

Høringen i dag er en del af den verserende monopolsag mod Microsoft, som kan pålægges dagbøder på op til to millioner Euro med tilbagevirkende kraft fra 15. desember 2005.

Annonce

Jyske Bank

AI-udvikler

Midtjylland

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til Lokal IT på Flyvestation Karup

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

Nanna-Louise Aae Kudahl

Norriq Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job