X&Co er ny nordjysk Xerox-partner

Forhandler i Herning overtager ansatte fra konkursramte Xerox-forhandler XDP og udvider territoriet til Aalborg.

X&Co i Herning træder ind på et etableret Xerox-marked, når forhandleren i dag overtager salg og rådgivning for Xerox Office og Production i Nordjylland og fremover forhandler alt fra små printere til produktionsmaskiner til grafiske virksomheder i området.

»Vi er heldige, at der er mange Xeroxer i Nordjylland, som vi gerne vil servicere og forventer en fortsat udvikling og betragter Nordjylland som en vigtig brik i vores vækststrategi. Vi er meget tæt på at være på plads med vores nye kontor i Ålborg, således at vi fra om ganske kort tid vil være fysisk repræsenteret i det nordjyske,« siger X&Co’s administrerende direktør Jan Larsen.

Han har kapret tre medarbejdere fra konkurrerende Aalborg-virksomheder og har desuden ansat tre sælgere og en systemtekniker fra den tidligere Xerox-forhandler i Aalborg, XDP.

»Udvidelsen til Nordjylland har været planlagt i en måneds tid. Det betyder, at vi fra offentliggørelsen i dag står klar med syv mand, der er dedikerede til Xerox-kunder i Nordjylland,« siger Jan Larsen.

Flytter igen

X&Co flyttede for fem år siden teltpælene fra Århus til Herning, efter den daværende Xeroxforhandler, Partner Herning solgte en del af sin virksomhed til Canon og skiftede Xerox-maskinerne ud med Canon-ditto.

Jan Larsen afviser dog, at X&Cos ekspansion til Aalborg skyldes, at hans virksomhed har svært ved at få plads på Herningmarkedet. X&Co er aktiv både lokalt og i Midtjylland, og sidste år blev X&Co den første Xerox partner vest for Storebælt, der blev certificeret platinproduktiospartner med ret til at sælge grafisk produktionsudstyr til kunder på Fyn og Jylland.

»Herning er ikke det eneste sted for os, og det er derfor vi kan ekspandere,« siger Jan Larsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere